Hvad er nu det? Både Bella og hendes "far", Lars Dan Jensen, blev meget forbavset, da de tirsdag var på en af de daglige lufteture i Nakskovs nordlige del.
Turen gik fra Bregnevej ad stierne bag Birkevænget og efter planen tværs over det store areal bag Nørrevænget og Tinghusvej. Men turen stoppede brat, da den trampede sti pludselig ophørte.
For hele det store græsareal på 4,6 hektar, der har ligget brak, og som er blevet brugt som rekreativt areal af områdets børnehaver og beboere, er netop blevet pløjet op.
- Kun de tre egetræer, hvoraf daværende miljøminister Connie Hedegaard plantede det ene, står tilbage, undrer Lars Dan Jensen sig.
For som mange andre nakskovitter havde han set frem til, at der her i løbet af efteråret skulle plantes ege- og lindeskov, frugt- og nøddetræer samt bærbuske på en del af arealet.
Det er en EU-regel, der har skudt træplantningen i Nakskov lidt i sænk, oplyser lederen af projektet i Nakskov, Morten Rolsted fra Skov- og Naturstyrelsen:
- Vi skulle være begyndt at plante arealerne til her i efteråret, men kommer først i gang til foråret. Det skyldes, at EU har indskærpet, at vi ikke må tilplante arealerne samme år, som EU har givet tilskud til braklægning af de samme arealer.
- Hvis vi blæser på det og alligevel planter træerne, vil de landmænd, der hidtil har forpagtet arealerne af kommunen, skulle betale deres EU-tilskud tilbage, forklarer Morten Rolsted.
Marianne Knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned