Politi eftersøgte fuld kvinde

Politiet ledte i aftes efter en meget beruset kvinde, som vidner havde set vakle afsted på Nørrevold i Nakskov. Den første eftersøgning ved 22.40-tiden gav ikke resultat, men omkring midnat fik politiet en ny opringning.

Nu var kvinden nået til banegården i Nakskov. Her traf man en 41-årig kvinde fra Valby, som ikke var i stand til at klare sig selv. Politiet fandt frem til kvindens familie i Nakskov og fik skaffet hende natlogi.




Offentliggjort Sidst opdateret