Politi og Falck måtte hjælpe hunhund af med bejler

En kvinde måtte søndag kort før klokken ni bede politiet om hjælp. På Løjtoftevej og Bresemanns Alle i Nakskov blev hun forfulgt af en ældre hund, mens hun gik tur med sin egen hunhund.

Den anden hund var ikke til at jage væk. Politiet fik assistance af Falck og fik fanget hunden, som blev sat i "varetægtsfængsel" på Sakskøbing Dyrehospital.

En mand henvendte sig senere og sagde, at han var ejer af hunden. Han fik besked om, hvor den kunne afhentes. Det fremgår ikke, om der var tale om en hanhund...




En kvinde måtte søndag morgen bede om hjælp til at slippe af med en fremmed hund, som fulgte efter hendes egen.

Offentliggjort Sidst opdateret