POLITI TILKALDT: KVINDE VILLE IKKE FORLADE RESTAURATION

Da betjentene mødte op, råbte kvinden nedsættende ord efter dem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet blev kort efter klokken 17 torsdag eftermiddag kaldt ud til en restauration i det centrale Maribo, fordi en kvinde, som havde fået mad, ikke ville forlade stedet og stod og røg midt i restauranten.

Da betjentene nåede frem, blev kvinden, som ifølge politiets døgnrapport er 64 år og fra Bandholm, bortvist og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det faldt ikke i god jord hos kvinden, og ifølge politiet gav hun sig til at råbe en række stærkt nedsættende gloser efter politifolkene - og så blev hun også sigtet for fornærmelig tiltale, fremgår det af døgnrapporten.