Politiet giver sig i køreprøver

Politiet giver sig nu og åbner for, at kørelærerne kan booke teori- og køreprøver længere frem end kun de fire uger, man er blevet kritiseret for, og samtidig også, at der vil blive flere køreprøvetider.

- Det er vores ambition at leve op til det, man forventer af os, fortæller Erik Johansen, der indrømmer, at det ikke har været optimalt de seneste måneder.

Men nu bliver det altså bedre, lover Erik Johansen.
- Inden for den sidste måneds tid har vi regnet på behovet for teori- og køreprøver og beregnet hvor mange køreprøvesagkyndige, vi kan stille til rådighed, fortæller han.

Problemet har været, at de køreprøvesagkyndige har skulle lave andet end kun køreprøver, og derfor har der til tider kun været fem kørrprøve B tider på hele Lolland-Falster på en uge.
- Vi kan ikke bare lade dem tage køreprøver hele tiden. Vi skal jo også bruge dem på gaden, fortæller Erik Johansen.
Læs mere:
Kommune: Ikke så simpelt
Kørelærere kræver politiet ud af køreprøver




Efter massiv kritik fra kørelærerne bøjer politiet sig nu og åbner for booking længere frem end fire uger og garantere flere køreprøvetider.

Offentliggjort Sidst opdateret