Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret
Eleverne fik lidt påskeslik af politiet, da de besøgte politistationen onsdag efter at have afsløret, at det var dem, der sendte gækkebrevene. Foto: Stormarkskolen.
Folketidende har tidligere beskrevet, hvordan en række gækkebreve gav lokalpolitiet i Nakskov grå hår i hovedet. Nu har afsenderne meldt sig og er blevet belønnet af politiet.
Dem er der flere af i Lolland Kommune, så på politistationen i Nakskov kløede betjentene sig noget i håret, for hvem kunne det være? Politiet lavede endda et opslag på Facebook, og historien blev også omtalt af Folketidende.
Til sidst gav klassen sig til kende: Det var 5.C fra Stormarkskolen i Nakskov, der havde "drevet gæk" med politiet. Derfor blev hele klassen inviteret på besøg på politistationen i går, onsdag.
- Det gik rigtig godt. Politiet tog imod børnene med åbne arme. De fik lov at se politistationen, og de fik lov at sidde i en politibil og prøve sirenen, fortæller lærer Senay Özüpek og pædagog Molly Mejborn Svendsen, der begge var med på turen.
Annonce
Idéen med at sende gækkebreve til politiet opstod, fordi politiassistent Patrick Pedersen fra lokalpolitiet flere gange tidligere har besøgt skolen.
- Patrick fortalte, at han troede, det var hans datters skole, der havde sendt gækkebrevene, men det var det ikke, fortæller Molly Mejborn Svendsen.
Hele klassen var med på idéen, og alle sendte et gækkebrev - og da nu politiet ikke kunne gætte afsenderen, var der naturligvis et lille påskeæg og en påskehare til dem hver.
Artiklen fortsætter under billedet
Der var også tid til en rundvisning på politistationen. Foto: Stormarkskolen.
Leder af lokalpolitiet i Nakskov, fungerende politikommissær Lars Slente, var ikke selv til stede ved arrangementet på politistationen, men han glæder sig over initiativet.
- Vi måtte jo give fortabt og bede klasselæreren om at ringe til Patrick, og det gjorde de så, fortæller han med et glimt i øjet og tilføjer:
- Mig bekendt er det ikke sket før, at nogen har sendt gækkebreve til os, men vi synes, det er meget sjovt, at der er nogen, der tænker på os i den sammenhæng. Og Patrick lægger et stort arbejde i at besøge de unge og skabe et godt forhold til dem. Det er jo en del af vores forebyggende arbejde.
Elevernes valg stod i øvrigt mellem lokalpolitiet og borgmesteren, så måske kan Holger Schou Rasmussen forvente at få gækkebreve til næste år, hvis legen fortsætter til den tid.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned