Politiet missede tyvene

For kort tid siden "pyntede" indbrudstyve et udstillingsvinduet hos guldsmed Otto Ramsussen i Søndergade i Nakskov ved at bearbejde den med en hård genstand, og i aftes var den gal igen.  
Fra sin lejlighed overfor så et vidne to hætteklædte mænd forsøge at smadre ruden hos guldsmeden med et koben, og da var klokken i følge vidnet lidt i 22.00.
 
Hun ringede til politiet med det samme. Her blev hun spurgt, om tyvene var der stadig, men de var lige forsvundet, kunne hun nerette poltiet. Og så fik hun den besked, at hun hun skulle ringe tilbage, hvis hun så noget mere. - Jeg ved, at det var klokken præcis 22.00, for det har jeg tjekket på min telefon, siger vidnet til Folketidende.
 
Hidkaldt af forretningens vagtselskab kommer guldsmed Bent Rasmussen med sin søn Otto Rasmussen nu til forretningen, og vidnet siger ud af vinduet, at hun har tilkaldt politiet.
 
Efter lang tids venten bliver Bent Rasmussen dog utålmodig og ringer igen til politiet. Denne gang går der ikke lang tid, før betjentene ankommer, og da er klokken 22.40. Hos Nakskov Politi siger man, at man først har modtaget anmeldelse 22.40 ifølge politirapporten. Så på en eller anden anden måde har den første anmeldelse været meget længe undervejs.
På guldsmedens overvågningskamera kan man for øvrigt se en patruljevogn passere forretningen kort tid før indbrudsforsøget bliver foretaget.




Politiet var over en halv time om at nå frem, efter vidne anmeldte indbrudsforsøg på Søndergade i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret