UPDATE:
De blev anholdt sent torsdag aften i Søllested på Lolland. Det er Midt- og Vestsjællands Politi, der koordinerede aktionen, og her ønsker man ikke at oplyse, om der er tale om hjemmerøverier, men siger blot, at der er tale om "berigelseskriminalitet".
Grundlovsforhøret over mændene varede omkring fem timer og fandt sted for dobbeltlukkede døre. Der er tale om fire litauere og en dansker. Fire af mændene blev fængslet for fire uger, mens den sidste blev tilbageholdt i to uger på udlændingeloven. /ritzau/
Midt- og Vestsjællands politi har mørkelagt efterforskningen i sagen fra Søllested, hvor to litauere og en dansker sent i aftes blev anholdt i en lejlighed.
I en pressemeddelelse oplyser politiet, at i alt fire litauere og en dansker foreløbig er anholdt.
- Sagen omhandler forskellige former for berigelseskriminalitet, som Midt- og Vestsjælland Politi har efterforsket i en periode, hedder det i pressemeddelelsen.
Politiet forklarer videre, at man af efterforskningsmæssige grunde endnu ikke vil fortælle, hvad sagen drejer sig om.
Ved politiaktionen i Søllested blev i alt fire personer anholdt. De tre er fra Litauen. Den ene anholdte er dansk. Politiet slog tilsyneladende til flere steder. Derudover er yderligere en litauer blevet anholdt på en endnu ukendt adresse.
Ud over lejligheden i hovedgaden i Søllested blev en ejendom i Holeby ransaget af politiet i forbindelse med efterforskningen af et sjællandsk hjemmerøveri, hvort et ægtepar blev overfaldet og bundet med tape og strips, hvorefter 4-5 maskerede bevæbnede gerningsmænd stjal 90.000 kroner og en del smykker.
De fem mænd fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Roskilde fredag klokken 14.30. Grundlovsforhøret må forventes at vare til engang i aften.
Jakob Poulsen og Torsten Elsvor
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet