Sagen er mørklagt - ja, faktisk hele politigården.
En af de mest statelige bygninger i Nakskov, politigården i Nybrogade, eller Ting- og Arresthuset, som det hed ved opførelsen i 1920, er ved at blive pakket ind i stilladser, træplader og plastik - som om en ny 1931-opstand stod for.
Om kort tid går et renoveringsarbejde i gang, og Slots- og Ejendomsstyrelsen, som administrerer statens ejendomme, vil have at hele arbejdet skal foregå så at sige "indendøre".
Politigården skal have nyt tag, utætte kviste skal repareres, alle vinduer skal males og ordnes udvendigt, og politistationens gård skal kloakeres og belægges, efter at der er fjernet flere mindre bygninger.
Det kostede 850.000 kroner at bygge Ting- og Arresthuset i 1920. Prisen for den renovering, der nu skal i gang, løber op i det fire-dobbelte, oplyser Margit Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De godt tre millioner kroner vil være brugt omkring 1. november, når arbejdet er færdigt.
- Men så vil det vist også være en af Nakskovs smukkeste bygninger, siger Margit Ravn-Nielsen.
De grønne lygter, der modstod arbejderopstanden i 1931, bliver bevaret, men renoveres også.
Mogens Warrer
mw@folketidende.dk
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker