Politikere påvirkes af chikane

LOLLAND Som Folketidende for nylig skrev i i artiklen "Byrådsmedlemmer har oplevet chikane", er det ikke kun landspolitikere, der oplever trusler og chikane, fordi de deltager i den offentlige debat og udfører et hverv i fællesskabets tjeneste.

I Guldborgsund Kommune har flere lokalpolitikere oplevet chikane og sågar dødstrusler, og også i Lolland Kommune er det sket, fortæller et par af de lokale byrådsmedlemmer.

En af dem er Klaus Svensson (S), der blev valgt ind i byrådet ved det seneste valg.

- Lidt efter folketingsvalget havde jeg den socialdemokratiske kampagnecampingvogn holdende på min privatadresse, der også er min hustrus arbejdsplads, da hun er præst. Der havde så været nogen inde på vores grund og male den over med sort spraymaling. Det var ret voldsomt, husker Klaus Svensson.

Ville skyde familien

Han og hustruen valgte at melde hærværket til politiet. Men han kunne bagefter konstatere, at gerningen fik et vist medløb på Facebook, hvor flere glædede sig over, at campingvognen var blevet overmalet.

- Det, der sker på Facebook, grænser til mobning. Tonen kan godt være hård, siger Svensson.

- Det kan sagtens gå over grænsen. Jeg er rimeligt tykhudet og vant til lidt af hvert. Men jeg kan sagtens forestille mig, at yngre og nye politikere kan synes, det er rigtigt svært at være med i debatten. Jeg havde selv været opstillet i en halv time, da nogen skrev en lang smøre til mig om, hvor forfærdelig jeg var, fortæller han.

Gruppeformand og 2. viceborgmester Vibeke Grave (S) er erfaren ud i det politiske liv. Hun fortæller, at det ikke er noget nyt, at politikere skal finde sig i meget.

- Men jeg synes ikke, jeg har oplevet, at det gik over grænsen. Jeg kan dog huske, da min far var socialudvalgsformand og havde en sag, hvor nogen havde fået fjernet et barn. Da truede de med, at hans famlie blev skudt. Lige dér kiggede man sig da lidt over skulderen, fortæller hun.

Opmærksom på modtageren

Vibeke Grave har et råd til nye politikere.

- Jeg læser ikke de grupper på de sociale medier, hvor tonen er meget rå. Jeg føler ikke, det fører noget med sig. Man skal lade være med at opsøge de sammenhænge, tænker jeg.

Flere byrådskolleger melder, at de ikke har oplevet, at grænsen er overskredet.

- Jeg har da fået mails, som har haft en anden politisk holdning end jeg. Men det skal man nok være klar til, siger viceborgmester Henrik Høegh (V)

- Der er jo lidt kvikke bemærkninger nu og da, og dem skal der være plads til. Jeg kan selv være en, der er lidt kvik i replikken, og der er jeg blevet mere opmærksom på, at modtageren jo også skal føle, at det er sjovt, siger udvalgsformand og borgmesterkandidat Tine Vinther Clausen (V).

Men hos Din Stemme har Marie-Louise Brehm Nielsen haft flere ubehagelige oplevelser, der har sat sig.

- Da jeg var bestyrelsesformand for Fælleskøkkenet, deltog jeg i en debat på de sociale medier, hvor jeg skrev, at hvis børnene kunne få den mad med i madpakken, så sagde jeg ja tak til det. Så var der en, der skrev: "Jeg håber, du dør af kræft". Så stoppede jeg debatten lige der, fortæller Brehm Nielsen, der til daglig er sygeplejerske på hospice.

- Som sygeplejerske tænker jeg da: "Ved du overhovedet, hvad det er, du skriver?".

Bombetrussel

Værre var det, da hun var nabo til et asylcenter.

- Jeg fik nogle kryptiske mails om, at der kunne risikere at komme bomber ved mit hus. Det var pisse ubehageligt. Man kendte jo ikke personen, der var afsender. Man tænkte, det var en, som vidste, hvor jeg boede, fortæller hun.

Brehm Nielsen ringede til politiet, og det viste sig at være en psykisk syg person, der var afsender.

- Jeg er glad for, at jeg ringede til politiet. De sagde, at jeg skulle lade være med at svare, og så klingede det af. Men var det fortsat, kunne det sagtens være, jeg havde tænkt: "Nu vil jeg ikke længere".

- Jeg tænkte "Hvad Fanden sker der her? Er det prisen for at tage ansvar for, hvad der sker i kommunen?".

Blokerer de ubehagelige

Udvalgsformand Leif Utermöhl står til tider i spidsen for upopulære beslutninger i teknisk udvalg.

- Jeg har da oplevet, at nogen har skrevet på min facebookvæg og været lidt ubehagelige. Hvis borgere går over grænsen og begynder at kalde mig ting og sager, så blokerer jeg dem bare. Der har været enkelte, som har været meget personlige, siger han.

Han fortæller også, at når han går på gaden i sin røde, socialdemokratiske jakke, kan folk også gå lige til grænsen i debatten.

- Så får vi at vide, at vi er idioter, og at vi skulle skamme os.

Har talt med nye kandidater

Leif Utermöhl har også oplevet, at der er blevet smidt ting i hans postkasse.

- Men jeg er ikke nem at skræmme. Det har ikke overskredet min grænse. Men jeg har også arbejdet i et miljø, hvor man udsættes for trusler, så jeg tager det ikke så tungt, siger udvalgsformanden, der har talt med de nye kandidater om tonen i debatten.

Det er i ikke nemt at få folk til at stille op i politik. Og debattonen gør det ikke lettere.

- Jeg kan forstå på nogle af vores nye kolleger, at de er overraskede over den tone, der er, siger Utermöhl.

- Det må man tage med. Det kan godt tage tid at komme igennem en køledisk i Brugsen, fordi folk skal lufte deres utilfredshed. Det er en del af gamet. Jeg synes ikke, tonen er så hård i virkeligheden som på de sociale medier. Men det kommer...