Balladen om byggesagen på Skolebakken i Nakskov, hvor en anonym indsigelse blev lagt til grund for en administrativ afgørelse, fortsætter. Uafhængigt af hinanden fik Folketidende i går to reaktioner i sagen - dels fra Poul-Erik Ibsen (A), der som medlem af miljø- og teknikudvalget ønskede sagen til fornyet behandling i udvalget, og dels fra udvalgets fungerende formand, Flemming Møller (V), som ville foranledige, at sagen blev taget tilbage i udvalget til en ny politisk vurdering.
En ny sag
- Hvis de fire naboer har skrevet under på, at ingen af dem er imod opførelsen af et træhus på grunden, og der samtidig ligger et notat med en anonym indsigelse, er der for mig tale om en ny sag, sagde udvalgsmedlem Poul Erik Ibsen. Den fungerende udvalgsformand Flemming Møller (V) er heller ikke i tvivl: - Vi må have sagen tilbage til fornyet politisk drøftelse, og det vil ske på det kommende udvalgsmøde 14. august, siger Flemming Møller. Administrationen traf torsdag 24. juli afgørelse i henhold til den bemyndigelse, den havde fået fra udvalget og med henvisning til det materiale, der er indgået i sagen, herunder et anonymt telefonnotat. - Og det er juridisk afklaret, at det kan lægges til grund, og sagen vil kunne påklages, siger Flemming Møller.
Sagen tages tilbage
Om det videre forløb siger den fungerende udvalgsformand: - Mandag 28 juli efter fyraften indgår der til administrationen et bilag fra ansøgeren, hvori de høringsberettigede erklærer, at det ikke er dem, som har henvendt sig anonymt og telefonisk til administrationen, og dagen efter orienteres jeg om dette bilag. - Det er på den baggrund, jeg nu beslutter, at dette bilag skal forelægges udvalget til orientering og drøftelse.
Principielle spørgsmål
- Der er både principielle spørgsmål i denne sag og nu også bilag, som ikke har været kendt på tidspunktet for sagens afgørelse. Derfor vil sagen blive sat på dagsordenen på det kommende møde, siger Flemming Møller.
Torsten Elsvor
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde