Politisk opbakning til at skabe nyt vandrerhjem
Sådan kan indretningen på vandrerhjemmets kommende hytter komme til at se ud. Foto: Illustration: Annebergs Limtræ
Illustration: Annebergs Limtræ
Både økonomiudvalget og byrådet vendte tommelfingeren
op for nyt vandrerhjem.
MARIBO Byrådet i Lolland Kommune kunne som sidste års sidste opgave give grønt lys samt 400.000 kroner til Maribo Hallernes projekt med at skabe et nyt vandrerhjem i kommunen.
- Vi glæder os meget over projektet og initiativet. Vi får brug for alle de overnatningsmuligheder, vi kan få. Det gamle vandrerhjem er jo lukket, og det her er en skæv og meget sjov måde at arbejde på, og vi synes, det er rigtig godt tænkt, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Lolland Kommune støtter projektet med 400.000 kroner, ligesom man stiller grunden til rådighed, og Maribo Hallerne får overdraget det tidligere dagplejehus, som skal bruges som fælleshus for de syv hytter, som vandrerhjemmet bliver baseret på.
Hos Maribo Hallerne glæder haldirektør Morten Harkjær Nielsen sig over kommunens opbakning, og er han sammen med sin bestyrelse gået i gang med at binde ender sammen, så vandrerhjemmet hurtig bliver en realitet.
- Vores mål er at åbne 1. juni. Det giver en stram tidsplan, men vi tror på, at den kan holdes, siger han.
Arbejdet med at anlægge det nye vandrerhjem i Maribo er i licitation frem til 10. januar.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde