Brandmændene kunne nøjes med at pille akkumulatoren fra og sikre, at ilden var slukket. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Forbipasserende håndværker får ros af indsatsleder.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
SØLLESTED En kvindelig bilist fik sig lidt før klokken 16 en forskrækkelse, da den Porsche Cayenne, hun var kørende i, pludselig brød i brand. Det skete på Gurrebyvej lige ved Højrebyvej, og kvinden holdt ind til siden og kom ud af bilen, hvor det brændte i den højre side i kabinen.
I det samme kom en håndværker forbi i sin arbejdsbil, og han havde en pulverslukker, som han resolut brugte inde i kabinen på den 16 år gamle Porsche, så ilden blev slukket.
- Da vi kom frem, var ilden slukket. Det var virkelig flot arbejde af sådan en håndværker, der kommer forbi og griber ind. Bilen blev selvfølgelig beskadiget indeni og fyldt med pulver, men den havde været udbrændt, hvis ikke han havde gjort det, vurderer indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Han fortæller, at kvinden slap uskadt fra branden, men var noget chokeret.
Brandfolkene kunne nøjes med at tjekke, at ilden vitterlig var slukket, og så fik de taget akkumulatoren fra, så der ikke kunne opstå en ny kortslutning.
Bilen blev beskadiget, men undgik at brænde ud. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Bilen er en Porsche Cayenne fra 2005. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker