Produktion uønsket nu
Fra branden forrige fredag hos WPU i Egebjerg. Firmaets plan er at bygge 12 reaktorer på Nakskov Havn, da olien, der dannes fra plasticaffaldet, skal leveres med skib. Planen bliver dog nok nu et sprængfarligt emne i valgkampen. Foto: Mie Neel, Sjællandske Medier
Mie Neel, Sjællandske Medier
Virksomhed på vej til Nakskov får ikke lov til at genåbne i Odsherred.
NAKSKOV I artiklen "Virksomheden WPU på vej med lokal fabrik" kunne Folketidende fortælle, at virksomheden WPU, Waste Plastic Upcycling, er på vej med en fabrik på Nakskov Havn. Senere kølnede begejstringen dog nok hos mange.
WPU har udviklet en metode, hvor den omdanner plasticaffald til olie i pyrolysereaktorer, og har i forvejen en virksomhed i Egebjerg i Odsherred Kommune.
Fredag morgen 8. oktober kom nyheden i skyggen af, at der opstod en kraftig brand i WPU's lager af affaldsplastik på fabrikken i Egebjerg, hvor naboerne i flere timer måtte holde sig indendørs.
Det er anden brand med medfølgende eksplosioner på 14 måneder i WPUs fabrik, og et byrådsmedlem fra SF var hurtigt ude og konstaterede, at befolkningen er meget, meget urolig. Så fabrikken må flytte.
Ifølge Sjællands Mediers nyhedssite, sn.dk, er borgmester Thomas Adelskov (S) enig.
På et møde har han gjort sin stilling klart over for ledelsen i virksomheden Waste Plastic Upcyling, WPU. Han ønsker ikke, at virksomheden genoptager sin produktion i Egebjerg, og derudover har han igangsat en undersøgelse af, hvilke juridiske muligheder kommunen har overfor virksomheden.
- Jeg sagde til dem, at vi har konkluderet, at Egebjerg ikke egner sig til en virksomhed, der driver den form for produktion, som de gør, og jeg har klart tilkendegivet, at jeg synes, det er en dårlig ide, hvis de påtænker at genoptage produktionen i Egebjerg. Det er mit indtryk, at det er en konklusion, de er enige i, siger borgmesteren ifølge sn.dk
Thomas Adelskov kan ikke pt bidrage med yderligere oplysninger, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker