Mindre end 14 dage efter at en psykiatrisk patient flyttede ind i en lejlighed i Moseparken, er flere af hans naboer på grådens rand over den yngre mands adfærd.
Langt hovedparten af de 45 boliger er beboet af ældre mennesker, der er vant til ro omkring sig.
- Men vi er indstillet på, at der skal være plads også til de lidt skæve eksistenser, og har ikke tidligere haft problemer med det, siger formand Else Hald.
Den pågældende beboer har imidlertid skabt så megen furore, at enkelte af de ældre overvejer, om de vil blive der, hvis problemet ikke bliver afhjulpet. Blandt andet har det skræmt dem, at han under udendørs telefonsamtaler har truet nogle med at stikke dem med en kniv.
Af samme grund er beboerne ikke meget for at stå frem med navn i avisen. Deres nye nabo får, oplyser flere samstemmende, dagligt besøg af fire yngre mennesker, to mænd og to kvinder.
De kommer sidst på eftermiddagen, hvorefter der bliver drukket og spillet høj musik til langt ud på aftenen. Ved en lejlighed rendte en af de mandlige gæster rundt i bebyggelsen med blottet lem.
Beboerne har klaget til Boligforeningen Lolland, som Moseparken er en del af. Boligforeningens inspektør, Per Dalhammer bekræfter at have modtaget en klage og er i dialog med den sociale kontaktperson om sagen.
- Vi vil gøre, hvad vi kan for at skabe en løsning, siger Per Dalhammer.
Hos Lolland Kommune oplyser direktør Bjarne Hansen, at kommunen allerede i går sendte en medarbejder ud for at tale med den pågældende beboer.
Peter Hansen
ph@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker