RÅDGIVERE TOG IMOD IDÉER OM NAKSKOV FJORD

Cirka 30 kom med forslag og ideer til helhedsplanen for Nakskov Fjord og Hestehovedet. Foto: Jan Knudsen

Rådgiverteam tog imod ideer og forslag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Cirka 30 mødte op torsdag til Nakskov 2030's møde om visioner og ambitioner for Nakskov Fjord.

Nakskov 2030's mission er at styrke Nakskov som en by med et attraktivt natur-, fritids- og byliv - og der skal nu udarbejdes en helhedsplan for Nakskov Fjord og Hestehovedet. Planen fokuserer på den fysiske udvikling af området og skal bidrage til, at der etableres en samlet og ambitiøs retning for kommende investeringer i naturen, infrastruktur, oplevelser, overnatningskapacitet og indre sammenhænge med videre.

Arbejdet begyndte i foråret og med også et borgermøde i uge 41 skulle planen være klar midt i november, blev det oplyst.

Gradbøjer lovgivning

Der er ansat et rådgiverteam med to medarbejdere fra Seismonaut og en fra Sweco, og arbejdet indtil videre har blandt bestået i at kortlægge og analysere hvilke regler og restriktioner Nakskov Fjord er omfattet af. Samtidig skal teamet forsøge at gradbøje noget af den lovgivning, der sætter en del begrænsninger, oplyste Martin Nilsson fra Nakskov 2030.

Teamet havde i sidste uge møde med Brugerrådet for Nakskov Fjord, og ved mødet torsdag blev deltagerne delt op i tre grupper, der hver især kom med bud. Arealet som helhedsplanen skal omfatte strækker sig fra Tårs i nord til Albuen i syd og Avnede Strand i vest.

Hvad er der af penge?

På mødet efterlyste flere svar på, hvilken økonomi, der er til rådighed, og på hvor mange af Nakskov 2030's 150 millioner kroner, der er gået op i lønninger og konsulenthonorarer - men kunne ikke få svar.

I to af grupperne havde man fokus på Plutteøen, bevaringsværftet og de historiske skibe. Et miljø, der ikke skal gemmes væk, men trækkes frem, lød det. Der blev også opfordret til, at Lolland Kommune køber Plutteøen tilbage fra den nu private ejer.

Den snart igennem 20 år påtænkte cykelstiforbindelse mellem Hestehovedet og Lindelse og videre til færgen i Tårs, blev værdien af også vægtet som en vigtig indsats i to af grupperne, og den en gruppe suppelerede med, at der skal være overnatningsmuligheder i shelters for hver tiende kilometer.

Den tredje gruppe drømte først og fremmest om at få Danmarks bedste fiskerestaurant. At naturen og kulturen skal bevares - og fortælles - prioriterede gruppen også, og stillede spørgsmålet: Hvilken type turist er det, vi vil tiltrække?

Også autocampister, bedre anløbsbroer og udvidelse af broerne ved øerne i Nakskov Fjord, el-både til udlejning, fugle-turisme, vandsports-muligheder og udviklingspotentiale i Langø Havn blev fremhævet.

Masseturisme var der flere, der sagde fra overfor.

Husk lige borgerne

Arkitekt Philip Rasmussen, Nakskov henledte i øvrigt rådgiverteamets opmærksomhed p de mange nye arbejdspladser, der planlægges for i Nakskov.

- Der skal også være fokus på børnefamilier, der flytter herned til de nye arbejdspladser og som skal ud på fjorden. Den skal ikke kun være fokus på turister, fandt han.

Der skal også være fokus på børnefamilier, der flytter herned til de nye arbejdspladser og som skal ud på fjorden. Den skal ikke kun være fokus på turister.

Philip Rasmussen

Til spørgsmålet om der i forbindelse med handleplanen indgår en bunden opgave om, at der skal placeres et turist-resort ved Hestehovedet - hvilket har været på tale - sagde Brian Landbo fra Seismonaut nej:

- Men vi skal afdække om der er behov for overnatningskapacitet, og hvis der er, skal enhederne ikke nødvendigvis placeres på Hestehovedet, uddybede han.

I en af grupperne ønskede man sig eksempelvis bedre og mere luksuriøse overnatningsmuligheder på øerne.

Blandt forslagene fra én var også at købe Vejlø, der er til salg for 14 millioner kroner, "før en privatperson køber den og lukker den for offentligheden."

Miljøet på Plutteøen skal ikke gemmes væk, men trækkes frem, fandt to af grupperne, der gav forslag og ideer til handleplanen for Nakskov Fjord og Hestehovedet. Foto: Jan Knudsen