Ramboline knækkede en stødtand på et traktordæk

Ramboline - Inden hun knækkede stødtanden. Foto: Ingrid Riis

Offentliggjort Sidst opdateret

KNUTHENBORG: En af Knuthenborgs elefanter - den tidligere cirkuselefant Ramboline - er nu nærmest tandløs. Altså med hensyn til stødtænder.

Hun var i forvejen kendt for kun at have en enkelt stødtand tilbage. Men den er nu også reduceret til en stump.

Det forlyder fra Knuthenborg, at det var i forbindelse med løft af et traktordæk, at Ramboline knækkede den sidste stødtand.

En dyrlæge har tjekket tanden og en dyrepasser har sørget for at stødtanden er blevet slebet.

Læs også "Ramboline på springtur"