Ramte parkeret bil - Bilejer sigtet for at låne bil ud

Arkivfoto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Påvirket af alkohol og stoffer kørte en 21-årig mand fra Nykøbing ind i en bil, der holdt parkeret ved noget vejarbejde på Bangshavevej i Maribo natten til søndag.

En patrulje, der tilfældigvis var lige i nærheden, konstaterede hurtigt, at der var alkohol og stoffer indblandet i uheldet, så den 21-årige blev taget med for at få lavet en blodprøve.

Den 21-årige har ikke noget kørekort, så ejeren af bilen, en 20-årig kvinde, bliver nu sigtet for at låne sin bil ud til én uden kørekort.