Andreas Rasmussen fra Nakskov ligner de fleste andre 14-årige drenge. Tøjstilen adskiller sig ikke fra andre teenagedrenges, og som mange andre drenge går han en del op i fodbold og er en del af Team Lollands ungdomshold.
Men Andreas er alligevel ikke helt som alle andre. Han er en af hverdagens helte. En af dem, der tør, hvor andre måske tøver. Det er en blind mand fra Nakskov ham meget taknemmlig for.
I sommer kom manden for langt ud ved perronkanten, da han ventede på toget på Nakskvo Station. Han faldt ned på skinnerne og slog sit skinneben netop som toget var på vej ind mod perronen. Andreas var den eneste anden person på perronen, og han skyndte sig at hoppe ned på skinnerne, og det lykkedes ham at få hevet den blinde mand op på perronen igen, inden toget kom.
Den heltedåd får han nu en pris for af Carnegies Belønningsfond sammen med en kontnat belønning på 10.000 kroner. Fonden mener nemlig, at Andreas er en vaskeægte helt.
- Det føles godt. Jeg blev ringet op i går og fik det at vide, og det havde jeg selvfølgelig ikke regnet med. Så jeg er meget overrasket, men også glad og stolt. Det er lidt vildt, siger han.
Han forsøger at undgå at tænke for meget på episoden.
- Jeg synes ikke, det var nogen rar oplevelse. Bagefter var det selvfølgelig godt, at jeg fik ham op. Men da det skete, havde jeg det
meget dårligt med det, og lige bagefter havde jeg det også utroligt skidt.
- Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad der kunne være sket. Og det kan jo ske igen, siger Andreas med henvisning til, at sikkerheden ikke er blevet ændret på stedet efter episoden.
Men selvom han nu bliver æret som en helt, så ser Andreas ikke sig selv som en helt.
- Jeg føler ikke, at jeg er en helt. Jeg gjorde bare manden en tjeneste og reddede ham. Det burde være alles pligt, hvis sådan noget sker, at man selv træder til og hjælper, siger han.
Hvad de mange penge skal bruges til, ved han ikke endnu.
- Penge kan man jo altid bruge, men jeg har ikke rigtigt nået at tænke over det endnu. Måske vil jeg købe en iPod. Det ønsker jeg mig.
Det var Dansk Blindesamfund, som indstillede Andreas til prisen på opfordring af Ruth Anthoniussen fra Nakskov Netavis.
- Det har han om nogen fortjent. Jeg er glad på hans vegne, siger hun.
Læs mere
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker