Redder sejre i land på stribe

Det kan være svært at holde på et livredder-bræt, når man har armene i vejret. Men det er lige, hvad de har i den nystiftede Lolland-Falster Livredderklub.

Folketidende mødte klubben til mandagstræning på stranden i Bandholm. Her kan ungerne træne i bølger, der ikke findes i svømmehallen.

I solen funklede de nyeste medaljer, netop hjemtaget fra DM i livredning, og også den vældige pokal, der var placeret på et bord/bænkesæt, så alle kunne se det håndgribelige bevis på klubbens vældige succes.

Formkurven er ekstremt stejl i en tid, hvor andre idrætsforeninger kæmper med at finde medlemmer.

- Vi var 26 børn til træning i maj, nu er vi 50 børn, der kommer og træner, siger formand og cheftræner Anja Kobbernagel.

- Jeg tror, det er, fordi vi giver dem lidt mere end almindelig svømning. Vi giver dem oplevelser: dykker efter lysende ting, prøver at gå på line i vandet og tager dem med ind for at svømme i Københavns kanaler.

18 konkurrencesvømmere fra klubben er netop hjemvendt fra store oplevelser ved DM, hvor de svømmede mod storklubber med både junior- og seniorafdelinger. Men pokalen er bevis for, at den nye klub på Lolland-Falster er en magtfaktor i dansk livreddersport.

- Vi vandt med stor margen flest medaljer. Det betyder forhåbentlig, at vi kan få DM i livredning til Rødbyhavn til næste sommer. Og så skal den altså have hele udtrækket, siger Anja Kobbernagel, der bare venter på "go" fra forbundet.

Så får de travlt. Det koster penge og kræfter at arrangere så stort et stævne, og samtidig kræver de mange nye medlemmer også masser af arbejdstimer og udstyr. På ønskelisten står blandt andet en ny trailer, flere boards og nogle af de nye surfski, der er den ultimative disciplin for den erfarne livredder. Der er allerede købt to af slagsen til 15.000 kroner stykket, og den investering indbragte klubben en guldmedalje til Isak Nielsen, mens Johanne Petersen og Lukas Olsen vandt sølv.

- Vi har været heldige, at lokalsamfundet og erhvervslivet har hjulpet os rigtig meget med sponsorater. Uden dem ville det her ikke kunne lade sig gøre, siger Anja Kobbernagel.