Regionsansatte uden løn til onsdag

Det er ikke kun på sygehusene i Nykøbing F. og Næstved, at ansatte må gå nytåret i møde uden lønnen fra december. Også på Nakskov Sygehus og en lang række andre regions-institutioner må de ansatte afvente lønnens ankomst på deres konto til på onsdag. Det er i hvert fald den besked, man har fået på sygehusene. Ifølge flere henvendelser til Folketidende har lønproblemerne ramt både alle regionens sygehuse, institutioner som Kofoedsminde i Rødbyhavn og flere bo- og naboskaber som drives af Region Sjælland.
 
I Folketidende lørdag udtalte sekretariatschef i Region Sjælland, Per Bennetsen, at der formentlig ikke er tale om nogen systemmæssig fejl, men at der må være tale om et antal enkeltstående fejl, men den er så temmelig omfattende.
En ansat på Kofoedsminde opdagede den manglende løn fredag eftermiddag, men om hvorfo,r var det ikke muligt for ham at komme nærmere.
- Jeg syntes, det er utroligt at man ikke hører en lyd, om at der er problemer omkring udbetalingen af ens løn og om, hvor omfattende det er. Jeg har i sagens natur prøvet at søge på diverse hjemmesider på Banker og Kommunadata, men ak, ikke en lyd er der skrevet omkring den manglende udbetaling, siger Kofoedsminde-ansatte Ivan Pedersen fra Holeby.
Og som en ansat på Nykøbing F sygehus siger til Folketidende:
- Hvem dækker renter på overtræk eller manglende betalte regninger. Og skal man i det hele taget gå på arbejde i helligdagene, når der ikke udbetales løn?
Flere sygehus-ansatte har fået den melding, at lønnen går ind på onsdag.




De regionsansatte har endnu ikke fået løn for december. Den skulle ifølge flere ansatte gå ind på onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret