Regner med risiko for digebrud
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Arealmæssigt er Lolland nu det største risikoområde i hele landet for oversvømmelse.
LOLLAND Klimaændringerne og udsigten til højere vandstand og hyppigere stormfloder satte i 2011 Nakskov på listen over de 10 byer i Danmark, der er mest truet af oversvømmelser.
Listen har Kystdirektoratet i september revideret, og ud over risiko for oversvømmelser fra hav for Nakskov by mener staten, at riskoen for digebrud nu skal medtages.
Staten vil derfor foretage risikoberegninger, der også indeholder en styrkeberegning af det sydlollandske dige og udpege eventuelle svage strækninger, hvor der skal sættes ind. Desuden vil oversvømmelsesrisikoen for Rødby og Rødbyhavn blive beregnet af staten.
Kystdirektoratet regner nu med mulighed for den historiske vandstand på 3,17 meter fra stormfloden i 1872 og ikke, at vandet topper ved 2,5 meter, som hidtil vurderet. Derfor er risikoområdet for oversvømmelser udvidet. Foruden Nakskov er hele Lollands vestlige og sydlige kyst fra Frederiksdal til Keldskov nu medtaget.
"Risikoområde Lolland" er arealmæssigt nu det største af de udpegede områder i Danmark, der er truet af oversvømmelser.
I Nakskov skal muligheden for en højvandsport i havnen undersøges.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker