Fra 1. juli 2021 skal danskerne sortere i op til 10 fraktioner - og det vil betyde flere beholdere eller kollektive løsninger i form af "affaldsøer". Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Nyt krav om sortering i op til 10 fraktioner vil kræve flere beholdere.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Bibrostræde, hvor man kan få Sankt Nikolais kirkespir med i baggrunden, er et af de mest fotograferede steder i Nakskov. Det gør Erik Skjødt og Hans Christensen, der er bestyrelsesmedlemmer i Ren By Nakskov, opmærksom på.
Men strædet er skæmmet af Refas store affalds- og genbrugsbeholdere, og med et flertal i Folketingets belsutning om, at danskerne skal sortere i mange flere fraktioner, kommer der flere af de klodsede beholdere i de små stræder og gader i byen, frygter Ren By Nakskov.
- Nu er der skaffet 150 millioner til initiativet Nakskov 2030, der skal skabe en positiv udvikling af Nakskov med turisme som løftestang. Lad os gøre noget ved de simple ting først for at få det til at se pænt ud i Nakskov, og der vil op til fire affaldsbeholdere ved hver husstand ikke pynte, påpeger Erik Skjødt.
Hans Kristensen supplerer med, at der også bliver problemer med at overholde vejloven. For eksempel i Bredgade, hvor husene ligeledes ligger skulder ved skulder, men har fortov. Når beholderne skal køres ud på fortovet for at blive tømt - eller står der permanent - må folk med rollator, i kørestol eller med barnevogn ud på vejbanen.
Ren By Nakskov synes desuden, at Nakskov skal have "bypedeller" i sommerhalvåret ligesom i Nykøbing. Der bliver gjort alt for lidt rent i Nakskov. Man kunne som et aktiveringsprojekt have et team, der gjorde rent i byen, foreslår de to.
Annonce
Ren By Nakskov har kontaktet formanden for teknisk udvalg, Leif Utermöhl, om sagen.
- De inviteres til et møde med teknisk direktør Bjarne Hansen og mig, for det er rigtigt, at der ikke er så anvendelige løsninger for små stræder og gaderne i byerne, siger Leif Utermöhl.
Kommunikationsmedarbejder i Refa, Kenneth Prehn, oplyser, at der skal sorteres i op til 10 fraktioner fra 1. juli 2021, og at affaldsselskaberne er blevet lovet en bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen om det inden jul.
- Vi arbejder med en model med to spande med fire kamre i hver. Husejerne kan så få en rød boks til farligt affald, der kan sættes ovenpå beholderen, når man har noget, og vedrørende tekstilsortering kan borgerne måske lægge tøjet i plastikposer øverst i spanden, nævner Refas mand.
- Refa vil hjælpe alt det, vi kan, med at finde gode løsninger sammen med politikerne. Vedrørende byer med små stræder kan der måske laves kollektive løsninger med nedgravede containere. Men så skal folk gå med deres genbrugsmaterialer for at komme af med dem, tilføjer Kenneth Prehn.
Husejeren her kører sine beholdere fra gården, udenom husblokken og ud foran huset, når de skal tømmes. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Refas beholdere pynter ikke, og hvordan skal der være plads til flere, spørger Erik Skjødt og Hans Christensen fra Ren By Nakskov. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Håndbolddirektør skifter gear: Skal være salgschef i ny branche
Får 54 millioner til at genoprette moseområde
Horslunde får rallyfeber i sommervarmen
Bevaringsværdige ladebygninger står til at blive revet ned: Forening stritter imod
Byggematador sælger strandvejsvilla: Så meget er prisen steget
Mest læste artikler
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Nu kommenterer NFC-formand rengøringssag
Derfor flager busserne i dag
Museum i maribo åbner nyt magasin på lolland-falster