Næste år ved denne tid er det ikke utænkeligt, at Clean Room, der p.t. har til huse hos De Forenede Dampvaskerier (DFD) på Maglemervej, er begyndt at rykke ind i de til den tid nyrenoverede bygninger på V. Henriksens Vej 6, hvor byggemarkedet STARK holdt til forud for udflytningen til C. E. Christiansens Vej.
Clean Room har været en del af DFD siden 1996, men blev 1. juli i år udskilt. Samtidigt blev det besluttet, at Clean Room skal videreudvikles fra Lolland.
Stabil arbejdskraft
- Blandt andet fordi vi hernede har mulighed for en støt og mere stabil arbejdskraft end i hovedstaden, fortæller produktchef for Clean Room, Regina S. Hansen.
Den halve snes medarbejdere, der i øjeblikket er i Cleen Room, rykker med over i trælasthandlens tidligere hovedbygning, hvor renovering og ombygning påbegyndes på et endnu ikke fastlagt tidspunkt til foråret.
Flere medarbejdere
- Når vi så er kørt i stilling, er det hensigten med udvidelse i flere processer, så medarbejderstaben øges, siger Regina S. Hansen.
Bygningen på 2.200-2.400 kvadratmeter bliver delt op i flere rum, hvor luften filtreres ekstremt højt. Der er nemlig tale om en højteknologisk produktion, hvor der stilles store krav til beklædningsvalg og håndtering af vask, som opfyldes med et stort knowhow, kvalificeret service og rådgivning samt branchens absolut førende Clean Room faciliteter.
Uønskede forekomster
Vores kunder er primært at finde i den farmaceutiske og elektroniske industri, hvor forekomst af bakterier og partikler ikke ønskes på deres arbejdsplads, bemærker produktionschefen.
Hun pointerer videre, at det tager tid at få de forskellige rum i den renoverede bygning gennemtestet, klassificeret og valideret til godkendt til produktion.
Lagerhallen på den tidligere STARK-grund skal DFD, der købte Maribo Fællesvaskeri i 1982, selv bruge.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde