Qvades hovedbygning er ved at få røde vingetegl på, som den havde oprindeligt. Den gule farve, der skimtes på gavlen, er den farve, hele facaden får ud mod torvet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Renoveringen af Qvades hovedbygning og pakhus har kun mødt et lille bump på vejen.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Det skæve pakhus i Maribo er nu rettet op.
- Gavltrekanterne var ved at vælte. De var knækket helt nede i bunden. Vi havde ellers et håb om, at vi kunne rette gavlene op igen. Men det skal mures helt op igen... Og det skal alligevel mures skævt op igen, for huset er bygget skævt, fortæller byggetekniker i Lolland Kommune, Gitte Nørregaard Winther.
Pakhusets trækonstruktion - samtlige spær - er nu hevet så meget på plads, som fredningen tillader, og så skal de store betonkerner støbes, der fremover skal forhindre den gamle, fredede bygning i at vælte.
Hovedindgangen til det gule pakhus bliver nu i gavlen mod Jernbanegade. Og begge indgange i pakhuset kommer i niveau nu. Der kommer også indvendig elevator i pakhuset, så den nye byrådssal bliver tilgængelig for alle.
I stueetagen på det gamle pakhus skal der indrettes mødelokaler. Her er gulvet kommet ned i niveau, da man har fjernet det hævede trægulv, så jordgulvet i den gamle hakkelseslo og hestestald er kommet til syne.
Annonce
Her har projektet mødt sit hidtil største bump.
- Der tages prøver hele tiden, og en jordprøve her har påvist lidt forurening. Vi ved ikke, hvor det stammer fra, men man lagde jo korn herind, og så har man måske brugt et eller andet for at holde skadedyr væk, fortæller Gitte Nørregaard Winther.
Hun regner dog ikke med, at bumpet er særligt stort.
- Nu er der taget prøver lidt dybere, og så får vi se. Jeg regner ikke med, at det bliver noget, der forsinker projektet. Vi skal bare grave jord væk, til der ikke er forurenet mere.
På andensalen, hvor der skal være byrådssal, har kommunen fået lov til at lægge helt nyt trægulv, da det nuværende er så skadet, at det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.
På tredjesalen indsættes 10 nye ovenlysvinduer, så der kommer lys ind i pakhuset. Her er der lige nu kun spærrene tilbage. De børstede tagsten er enkeltvis blevet banket på og lyttet til, så de, der er gode nok, kan genbruges.
Ovre i Qvades er taget også ved at ændre farve fra sort til den originale røde børstede vingetegl ud mod torvet. De gamle vinduer er ved at blive renoveret, og senere males facaden gul. Kvistene er også ved at blive opbygget igen.
Indendøre er gulve og vægge strippet på andensalen, så der er klar til en moderne indretning med respekt for husets fredning. Den gamle stuk og vægpanelerne bevares.
I den gamle længe, hvor der er bindingsværk, skal der indrettes kontorer. Men også her skal skævhederne beholdes. Alle byggematerialer, der kan, skal genanvendes.
Til trods for, at der stadig er meget arbejde at gøre, forventer Gitte Nørregaard Winther, at projektet holder planen og er færdigt til midsommer 2020.
I den "nye" tilbyggede afdeling af Qvades var der overraskelser. Her havde man lagt linoleum direkte usiolerede træbjælker ovenpå jord og kampesten. Så nu skal der støbes gulv. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Både terrazzo-gulv og facadefarver er der lavet støbe- og farveprøver på. Her i porten er to uoriginale vinduer blevet fjernet, så porten får det originale lukkede indtryk tilbage. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
I byrådssalen på anden sal skal gulvet skiftes, de store betonkerner, som understøtter huset, sættes ind, og der skal skæres hul i en del af loftet op til kip. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Gamle tapeter titter frem oppe i stadsstuerne, hvor der bliver direktionsgang. Vægfarverne er endnu ikke valgt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Gavltrekanterne på pakhuset var knækket ved foden, så de er fjernet. Kun vinduerne står tilbage. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Tavlerne i bindingsværket er taget ud og skal renoveres. Det bindingsværk, der er råddent, udskiftes også. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Tagpotterne på pakhuset skal bevares, hvis de kan. Så der er blevet banket på og lyttet til dem alle. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Gulvet er fjernet i stueetagen, og det gamle staldgulv har åbenbaret sig. Her skal der støbes blankt terazzogulv. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er ikke meget tag tilbage på det gamle pakhus. Her skæres der hul i gulvet ned til byrådssalen på anden sal. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Den gamle maling på Qvades er fyldt med bly. Når det varmes op og fjernes, skal det ske med maske på. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
I skakten her skal den nye hovedtrappe i Qvades-bygningen bygges op i U-form. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Stråene stikker ud fra pudset i den gamle Qvades-bygning. Sådan skal det stadig være, for bygningen er fredet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Bag de gamle tapeter i Qvades hænger en krigsudgave af Folketidende. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Den gamle stuk og de gamle paneler skal blive Qvades. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er godt gang i arbejdet i det gamle Qvades. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Tavlerne i bindingsværket renoveres. Men alt, der er bygget skævt, skal være skævt. Brøstningerne under vinduerne må isoleres indvendigt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Flere steder i den gamle bindingsværkslænge ses stråforingen tydeligt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Vægge, der er skæve, skal forblive skæve, når Qvades skal renoveres. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Også i den gamle længe af Qvades er renoveringen i gang. Bindingsværket var hårdt medtaget, og der var udført mange lappeløsninger gennem tiden. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er meget at gøre i Qvades, hvor kommunens administration skal have til huse. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Pengeskabet har fået lov at blive. Nøglen er der vist ingen, der har - men det er en ægte Franz Jäger, så det kan være, at borgmesteren skal ringe efter Egon Olsen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Kommunen har fået lov at lægge nye gulve i Qvades. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Indhuggene her var blevet fyldt. De er nu blotlagt igen, som de oprindeligt var. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Muren bliver indtil videre. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Alle ornamenter og vinduesrammer på Qvades hovedbygning ud mod torvet forbliver hvide, mens resten af facaden males gul. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lige nu renoveres de gamle vinduer. Senere skal bygningen males. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Kommunen har fået to prøvestøbninger af terazzogulvet i pakhusets stueetage. Men man vil gerne have en mellemting. Til sidst skal terrazzoen have en behandling, så gulvet bliver blankt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Håndværkerne har ikke den værste udsigt i disse dage. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det gamle hejseværk skal bevares, mens trappen fjernes. Der kommer nemlig opgang i den ene ende af pakhuset nu. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
På siden mod kommunen skal der nye tagsten på, mens de gamle tagsten, der kunne bruges, skal sættes på siden ind mod gården. Det bliver dog stadig samme type, børstede tagsten. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Borebillerne bliver forvist fra Qvades pakhus. Huset er hevet tilbage til udgangspunktet, og de væltede, knækkede gavle genopbygges. Men gavlene skal genopbygges skæve. Det kræver fredningen. Er et hus skævt i udgangspunktet, må man ikke ændre på det, fortæller Gitte Nørregaard Winther. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
På anden- og tredjesalen af pakhuset er der ikke meget tilbage. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det er her på det gamle strøstald-gulv, man har fundet lidt forurening. De store betonklodser skal stå og pynte over det nye terazzogulv. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Manzarttaget bliver også renoveret. Men det er de gamle sten, der genbruges i renoveringen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
I stueetagen støbes der terazzogulv, og der lægges gulvvarme ind. Her skal der indrettes mødelokaler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det er svært at forestille sig, at den gamle hestestald bliver til moderne mødelokaler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Arbejdstilsynet har godkendt byggeriet fra kælder til kvist. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er nu skåret hul til hovedindgangen i pakhuset. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Pakhuset er pakket godt ind. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen til stor brofest
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse