Tara Toya til venstre, Thomas Findval Sølvskov og Dorte Rømer hudfletter skandalen på Herlufsholm i Nakskov Revyen - Skudt i roen. Foto: Henrik DelferHenrik Delfer
På en dårlig aften er der kun 10 publikummer i salen.
Revydirektør Thomas Findval Sølvskov har svært ved at sove.
Billetsalget til den første Nakskov Revy - Skudt i roen - er mildest talt elendigt.
I teatersalen, hvor der er plads til 250 publikummer, kan der på en dårlig aften sidde 10 gæster. Indtil videre er der solgt 18 procent af billetterne.
Det fortæller Thomas Findval Sølvskov.
Svær begyndelse
Annonce
Revyen havde premiere 8. juli og fik fire stjerner i Folketidende. Her skrev revyanmelder Hans Jørgen Møller blandt andet:
"Al begyndelse er svær. Det gælder ikke mindst indenfor revygenren, hvor traditioner spiller en stor rolle. Se blot på Nykøbing Falster Revyen, hvis eminente kvalitet blandt andet er resultatet af 110 års vedholdende arbejde med at skabe revytraditioner på Sydhavsøerne."
- Hvis ikke vi får solgt flere billetter, er det slut. Så må vi begære os konkurs, når vi ikke kan betale regninger og løn, siger Thomas Findval Sølvskov.
Hvis ikke vi får solgt flere billetter, er det slut.
Thomas Findval Sølvskov, Nakskov Revyen
Han appellerer til, at lollikerne tager revyen til sig og griner med, når skuespillerne Thomas Findval Sølvskov, Tara Toya og Dorte Rømer i "Herlufsholm balletten" ifølge revyanmelderen "er en fremragende kommentar til de tidligere tilstande på den fornemme kostskole i Næstved."
- Revyen kan blive en kulturinstitution for hele kommunen, siger revydirektøren.
Ingen løn
Erfaringerne med at etablere en revy er, at første år giver et underskud.
- Men slet ikke så stort som det underskud, vi kan se frem til, siger revydirektøren.
Andet år bør en veldrevet professionel revy gå i nul, og først det tredie år kan der genereres et overskud.
Hverken revydirektøren eller instruktøren, Christian Damsgaard, er på lønningslisten i år.
Annonce
Revyen kan blive en kulturinstitution for hele kommunen.
Thomas Findval Sølvskov
- Jeg vil så gerne revyen og give grin og sjove indslag tilbage til publikum. Få dem til at glemme krig og kriser i bare nogle timer. Det gør noget ved at at få lov til at grine, siger Thomas Findval Sølvskov.
Han er flyttet til Nakskov for at hellige sig revyen.
- Og for at give noget tilbage til Lolland, siger Thomas Findval Sølvskov.
Som dreng boede han om sommeren hos sin mormor i Nakskov, og minder fra dengang er en stor motivation for revydirektøren.
Som Folketidendes anmelder skrev:
"Da de tre medvirkende samles forklædte som roer i nummeret "Rødderne", hvor der blandt andet bliver spurgt: "Er der et liv efter sukker?", er det, som om vi aner konturerne af en revy, som bestemt fortjener et liv helt frem til sidste opførelse 30. juli. Og som fortjener en opfølgning næste år."
Nakskov Revyen
Medvirkende: Dorte Rømer, Tara Toya og Thomas Findval Sølvskov.
Instruktør: Christian Damsgaard.
Spilletid: Cirka to timer inklusive pause.
Spillested: Nakskov Teater.
Spiller onsdage, torsdage, fredage og lørdage frem til 30. juli.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole