RICHARD RAGNVALD PÅ LOLLAND: HOLDER FAST I KØNNET KAGEMAND
Richard Ragnvald er i øjeblikket på turné rundt til alle Lollands 10 plejecentre. Mandag var han blandt andet i Horslunde. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Dansktop-sanger får plejehjemsbeboere til at danse og mindes, når han synger "Du er min øjesten".
HORSLUNDE: Der var skruet helt op for tyrolermusikken, da dansktop-stjernen Richard Ragnvald tog hul på sin plejehjems-turné mandag.
Richard Ragnvald besøger alle Lollands 10 plejecentre fordelt over mandag og tirsdag.
Bøgelundens beboerne sad udenfor, da en mindre lastbil bakkede ind på parkeringspladsen. Ud sprang Richard Ragnvald, som klappede den ene side af bilen ned og hoppede op på scenen for at rigge lydanlægget til.
- Jeg hedder Richard Ragnvald. Jeg kommer fra Aarhus. Kan I se det på mig, spurgte han publikum.
Jeg hedder Richard Ragnvald. Jeg kommer fra Aarhus. Kan I se det på mig?
Richard Ragnvald, dansktopsanger
Kønnet kage
Annonce
10. august fyldte den populære sanger 75 år, og det fejrer han ved koncerter på plejehjemmene og med at dele kagemand ud.
Trods sommerens debat om, hvorvidt en kage skal have et kønnet navn, så står Richard Ragnvald fast.
- Det hedder en kagemand, og det har det altid gjort. Færdigt arbejde, sagde dansktop-stjernen til Folketidende.
Richard Ragnvald deltager selv i arbejdet med at stille scenen op. Det er hurtigt klaret, for den er en del af bilen, han kører i. En bil, der i øvrigt selv sørger for strøm via solceller på taget. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Det hedder en kagemand og det har det altid gjort. Færdigt arbejde.
Richard Ragnvald, dansktopsanger
Min øjesten
Mens coronaen hærgede, besøgte Richard Ragnvald 350 plejehjem over hele landet og sang de schlagere, som beboerne kan huske. Det samme gjorde han i Horslunde.
Da han gik helt tilbage til musikkataloget fra 1956 og sang "Du er min øjesten" fra Flintesønnerne, kunne beboere og personale ikke dy sig for en svingom.
Richard Ragnvald har været i showbizz siden 1959, og resten er dansktop-historie.
Anker Ingvald Christoffersen og Christina Adamsen tog sig en lille svingom, mens Richard Ragnvald sang "Du er min øjesten". Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker