Connie Larsen var søndag frivillig risengrødsuddeler for Lolland-Falster Brandvæsen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Traditionen tro leverede Lolland-Falster Brandvæsen risengrød i lange baner.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Lolland-Falster Brandvæsens feltkøkken havde været i brug siden søndag morgen klokken 6.30 for at fremstille 400 liter risengrød.
Det var ikke alle 400 liter, der kom til Nakskov, en stor portion gik til Maribo, hvor der også blev spist risengrød søndag eftermiddag.
- Det er sjovt og hyggeligt og en slags øvelse, og vi har gjort det de sidste 40 år, fortalte Connie Larsen.
Til daglig arbejder hun i administrationen hos Lolland-Falster Brandvæsen, i søndags var hun frivillig risengrødsuddeler.
At kalde det en øvelse at servere risengrød for flere hundrede mennesker handler om, at brandvæsenets forplejningsenhed skal øve sig i at bruge feltkøkkenet en gang imellem.
Annonce
Udover smørklat og kanel kunne gæster vælge, om de ville have nisseøl eller saftevand til grøden.
- Der har været færre folk end tidligere år, men de, der har været her i dag, har været glade, og alle har sagt, at grøden smager godt, slår Connie Larsen fast.
Katrine Hartmann fra Nakskov Handel var godt tilfreds med dagen.
- Der er nok nogen, der har valgt at blive hjemme på grund af corona. Men det har været et meget fint arrangement i dag, siger hun.
Selv om der ikke var ligeså mange risengrødsspisere som sædvanligt, var der pænt fyldt op ved borde og bænke. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Alle aldersgrupper hyggede sig med risengrød, nogle drak saftevand, andre nisseøl. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Risengrøden fik selvfølgelig både kanel og smørklat på af de flinke folk fra Lolland-Falster Brandvæsen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Sangeren Lars Sørensen lagde vejen forbi Axeltorv og underholdt de spisende med julesange. Foto: Claus HansenClaus Hansen
I år behøvede man ikke stå op og spise sin risengrød, der var både borde og stole til fri afbenyttelse. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde