Michal Gustafson med sine to nye robotter. På grund af corona-restriktionerne skal alle bære maske, når de rejser sig i restauranten. Robotterne slipper ikke. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Har fået hjælp til at klare serveringen af to robotter med hver deres personlighed.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO To unge damer har fået arbejde på City Rock i Maribo, hvor de skal give en hånd i fremtiden. Den ene er en sukkersød Sandy fra Grease, den anden en lidt mere skrap dame med tatoveringer, men begge vil betjene kunderne helt ens.
- De ligner lidt en blanding mellem robotter og E.T., siger indehaver Michal Gustafson fra City Rock.
De to servitricer er ikke skabninger fra rummet, men kinesiske robotter. Hurtigtløbende er de ikke, og selvfølgelig er det lidt en gimmick at hente dem til Maribo.
- Det her er City Rock, og vi skiller os gerne ud fra andre. Derfor skulle vi selvfølgelig også have to i stedet for en, forklarer Michal Gustafson.
Kunderne har allerede taget godt imod de to serverende damer, men det er ikke sjov og spas det hele. De gør faktisk en fordel, selv om de tager sig god tid med at komme ned til bordene.
Annonce
- Robotterne er en stor hjælp, når vi skal have taget af et bord. Vi kan sætte tallerkenerne over på robotten og sende hende retur, mens vi får tørret bordet af.
For netop at give de to robotter den helt rette City Rock-stemning er de klædt ud, og selvfølgelig lever de op til myndighedernes krav. Derfor bærer de mundbind, når de ruller rundt i restauranten.
De to damer taler kun engelsk og er yderst høflige, når de beder folk flytte sig, hvis man eksempelvis kommer til at stå i vejen for dem. Samtidig har de et dejligt glimt i øjnene, lyder det med et smil fra deres nye chef.
Man skal dog ikke frygte, at robotter kommer til at overtage det hele.
- Vi kan ikke undvære den personlige betjening. Den vil altid være vigtig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned