Rødby-børnehave står til lukning

Børnehaven Kernen trues af lukning. Og det skyldes faktisk en succeshistorie. Etableringen af SFO Rødby Skole har nemlig forårsaget, at der er blevet så god plads i Børnehaven Vandloppen, at kommunen skønner, der også vil være plads til de 41 børn, der i dag går i Kernen.

Kommunen har netop udsendt forslaget om sammenlægningen af de to børnehaver i høring blandt personale og forældrebestyrelser.

I dag er der 54 børn i Vandloppen, og til sammen går der 95 børn i børnehave i Rødby.

- Men efter sommerferien ventes det samlede antal børnehavebørn i de to institutioner at være nede på 79, fortæller souschef Flemming W. Svendsen i kommunens dagtilbudssektor.

Det er samtidig planen, at det nuværende personale fra Kernen flyttes med til Vandloppen - så der her vil være omkring 12 medarbejdere til de 87 børn.



Lislone Kamper står i den ledige stue i Vandloppen, som der er planer om at dele op i to i forbindelse med sammenlægningen.Foto: Per Houby





?Kernen?s 41 børn skal flyttes til Vandloppen, og de voksne følger med. Det er kommunens oplæg.

Offentliggjort Sidst opdateret