Rødby Fjord solcellepark koblet på elnettet
Byggeriet af den nye solcellepark begyndte i maj 2021. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
European Energy har bygget solcellepark på 71 megawatt
mellem Rødby og Kramnitze færdig.
RØDBY European Energys nyeste solcellepark, Rødby Fjord, er koblet på elnettet. Byggeriet af solcelleparken, der ligger ved Langs Vejlevej mellem Rødby og Kramnitze, begyndte sidste år i maj. Rødby Fjord solcellepark har været undervejs siden 2019 og var oprindelig planlagt til at være på 55 megawatt. Den kapacitet er sidenhen blevet skruet op, og den nye park kan levere 71 megawatt.
- Vi kan i år se frem til stor aktivitet på vores hjemmemarked i Danmark. Vi har flere projekter, der bliver forbundet til elnettet i den første halvdel af 2022, og Rødby Fjord er en fin start for vores virksomhed her i begyndelsen af året, fortæller Knud Erik Andersen, der er administrerende direktør i European Energy.
European Energy har mere end ni gigawatt grøn energi under udvikling i Danmark, hvoraf mere end otte gigawatt af dem er planlagt til at være solcelleparker. Den nye Rødby Fjord solcellepark er en af flere solcelleparker, der er både planlagt og allerede beliggende i området omkring Langs Vejlevej.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned