Rødby: Bange for repressalier mod 46-årig

Kirke Allé er en ganske almindelig villavej i Rødby. Men den er også centrum for anholdelsen af en 46-årig mand, som har skabt meget utryghed. Foto: Anna C. Møhl

Folketidende har talt med flere i Rødby, som frygter, at folkestemningen ender med vold mod 46-årig mand.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der bliver ikke sparet på eder og forbandelser i Facebookgruppen Rødby, Rødby, Rødby.

I flere opslag om en mand, som har skabt utryghed efter at have opsøgt tilfældige børn og voksne og kommet med seksuelle opfordringer, er hans navn og et foto af ham blevet delt.

Tonen i opslagene varierer fra hævngerrige til oplysninger fra lokale, som har haft ubehagelige oplevelser med den 46-årige mand.

Folketidende har talt med flere i Rødby om manden og den utryghed, der hersker efter han er blevet anholdt og siden løsladt.

Ingen af dem ønsker at stå frem. Men fælles for dem er, at de er mere bange for, hvad folkestemningen kan føre med sig af voldelige optrin, end frygten er for at møde den 46-årige mand.

- Jeg er bange for, at nogen får fat i kraven på ham og slår ham til lirekassemand. Det ville være frygteligt, hvis utrygheden udløser et voldeligt overfald, siger en kvinde.

Jeg er bange for, at nogen får fat i kraven på ham og slår ham til lirekassemand.

Borger i Rødby

Manden blev anholdt tirsdag og sigtet for blufærdighedskrænkelse efter han var kommet med seksuelle tilbud til to 12-årige piger på Kirke Allé. Han blev senere løsladt igen.

Hos politiet opfordrer man borgerne til at holde sig fra at begå selvtægt.

Hvad politiet ellers gør i sagen, kan du læse mere om HER.

Læs også: 

Mand anholdt: Kom med sextilbud til 12-årige

Grænseoverskridende mand skaber utryghed i by

Carinas 12-årige datter antastet af 46-årig