KRAMNITZE De var der naturligvis - nyrøgede og med grønne ben. Og årets hornfisk på årets hornfiskefestival i Kramnitze blev revet væk, så ovnen næsten ikke kunne følge med.
Den 40. festival af slagsen havde alle de faste ting, der danner grundlaget for at trække folk til langvejs fra. Der var tivoli til ungerne, boder med gode handler til hele familien, god musik, gode øl, strip og unge vovehalse.
Sidstnævnte kunne man se i en helt ny udfordring ved havnebassinet. Den populære havnestafet var blevet til en mastestafet. En 13 meter lang skibsmast var sænket ud over havnebassinet, og her skulle ungersvendene løbe ud og erobre flag på tid. Yderste flag gav flest point naturligvis.
Iklædt underbukser styrtede de sig med dødsforagt ud mod Dannebrog, mens publikum blev underholdt som af en god piratfilm.
Næsten alle nåede "planken ud" til yderste flag i første omgang, men så sneg en fiskekutter sig ind under masten, og en ondt smilende official steg op på en stige og gnubbede madolie på hele længden.
Annonce
Efter flere glidende tacklinger, armgange med ildrøde brystkasser til følge og et fald, der må resultere i visse udfordringer med reproduktion, blev Jannick Rasmussen kåret som vinder af mastestafetten.
Andre valgte at lade sig udfordre på anden vis. Pigen her klarede 113 sekunder, før tyren smed hende af. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
De fleste kombattanter fik fat i et flag ... i første omgang. Men så blev der glat føre på masten. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Tag ikke fejl, det er stadig de her, det hele handler om. Og de nyrøgede lækkerbiskener med grønne ben blev revet væk, så snart de kom ud af ovnen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Andre valgte den mere søde spise, dog stadig i den grønne farve. Der var traditionen tro også godt gang i både markedsboder, tivoli og god musik til dette års hornfiskefest. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Fordi man falder på masten, skal man ikke give op. Om han kan blive far efter den omgang, er dog usikkert. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt