Roug og S vil have beredskab på skoleskemaet
De ældre elever i folkeskolen skal blive klogere på beredskab, mener Kasper Roug (S). Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Brandslukning, førstehjælp og håndtering af cyberangreb skal ifølge ordfører ruste Danmark bedre til kriser.
Regeringspartiet Socialdemokratiet vil have beredskab på skoleskemaet.
Det siger partiets beredskabsordfører og lokale folketingsmedlem Kasper Roug til Jyllands-Posten.
Konkret bør beredskab være et valgfag for de ældre elever fra næste skoleår. Her skal de for eksempel lære brandslukning, førstehjælp og håndtering af cyberangreb.
Forslaget kommer som konsekvens af den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Faget skal "hjælpe med at gøre befolkningen mere robust", lyder det.
- Folkeskolerne har en meget vigtig opgave i forhold til at robustgøre befolkningen, så vi får et stærkere beredskab i Danmark, siger Roug til Jyllands-Posten.
Roug synes, at "folkeskolerne sidder lidt på hænderne", når det kommer til at være med at til robustgøre samfundet.
Danske Beredskaber støtter idéen om beredskab på skoleskemaet. Sekretariatschef Bjarne Nigaard siger, at organisationen gerne hjælper til med et pensum og allerede har erfaringer.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) udtaler i et skriftligt svar, at det er vigtigt at styrke inddragelsen af børn og unge.
- Det alvorlige trusselsbillede rammer også vores børn, og børn har brug for hjælp til at afkode, hvad trusler om krig, katastrofer og kriser betyder, og hvad de selv kan gøre. Det er vigtigt, at vi undgår, at vores børn og unge bliver skræmte eller kommer til at gå rundt med en følelse af magtesløshed, siger ministeren.
Kommunernes Landsforening (KL), hvor folkeskolerne hører under, ønsker ikke at kommentere forslaget, da det er fra et enkeltparti, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker