Russer hjalp palæstinenser

En 43-årig russisk mand er sigtet for menneskesmugling, efter han i nat blev stoppet ved færgestationen i Rødbyhavn med en statsløs palæstinenser som passager i sin bil.
Det skete klokken 3.15.
Palæstinenseren var i besiddelse af et stykke papir, der viste at han for få dage siden var blevet stoppet af politiet i Frankrig uden papirer, men havde søgt asyl. han har forklaret at han også tidligere har været asylansøger i Sverige.
Han har forklaret grænsepolitiet, at han ikke nåede bussen ombord på færgen, og derfor havde stoppet den russiske billist for at kunne indhente den. Begge er tilbageholdt.  




Offentliggjort Sidst opdateret