Så er det snart halloween
Der bliver både mulighed for at jage monstre og skatte og danse til halloween på Vestlolland. Foto: Privat
Privat
Den kommende uge byder på indtil flere muligheder for at fejre halloween.
VESTLOLLAND Uhyggen begynder at brede sig, nu hvor halloween står for døren.
Nakskov Bibliotek lægger ud med et gratis tilbud til børn fra seks år og op og deres voksne om at lave halloweenkrea mandag til torsdag fra klokken 10-17. Det hele slutter fredag, hvor der bliver holdt fest fra klokken 16-18. Der vil være mumievikling, sæt edderkop i spind med bind for øjnene, find gemte monstre, udklædningskonkurrence og højtlæsning.
Fredag har også Soroptimisterne fra Lolland et tilbud til børnefamilierne. Vanen tro begynder løjerne i Krøyers Gård i Nakskov, hvor børnene kan lave roelygter fra klokken 14.30-15.45. Herefter er der skattejagt, hvor hele 31 butikker ligger inde med en skat til hver indehaver af et skattekort. Disse koster 50 kroner og kan blandt andet købes i Meny.
Efter skattejagten er der gysergudstjeneste i Sankt Nikolai Kirke ved sognepræst Lizet Wendt fra Horslunde. Til allersidst er der æbleskiver og saftevand til alle børnene - og måske også en enkelt til en voksen, barnlig sjæl.
Er der lyst til mere endnu, er der lørdag fra klokken 18.30 til 22.30 halloweenfest for børn fra seks år i Rudbjerghallen. Her vil der både være uhyggerum, ansigtsmaling og børnediskotek. Festen er arrangeret af Rudbjerg Forenede Boldklub. Cafeteriet vil være åbent, så børnenes voksne kan trække sig, hvis det bliver for uhyggeligt. Billetter á 50 kroner kan blandt andet købes i Dagli' Brugsen i Dannemare og i døren.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker