Så er Holeby klar til at fejre jul igen

Den sidste julepynt er knapt nok taget ned - og så melder Holeby sig klar til at fejre jul igen.

Det er byens kamp for at skaffe penge til ny juleudsmykning, der er anledningen til, at en række initiativtagere kalder til fest i Holeby-Hallen den 27. februar.

Senest blev der sidste lørdag skaffet godt 25.000 kroner til formålet: Dermed er der samlet 60.000 kroner ind, og dertil kommer et tilsvarende beløb fra sponsorer.
- Så man kan konkludere, at opbakningen er overvældende, og at man ønsker juleudsmykningen tilbage i hovedgaden, jubler Kai S. Jørgensen fra initiativtagerne.

Han er også svært tilfreds med, at foreløbig 200 har meldt deres deltagelse i festen.




Foreløbig 200 tilmeldte til juleudsmykningsfesten den 27. februar.

Offentliggjort Sidst opdateret