Særpris på krydstogt for Extra Postens læsere

Der er afrejse torsdag den 5. maj på et fantastisk krydstogt rundt i Middelhavet. Rejsen strækker sig over ni dage med dansk rejseleder.
Arrangør af rejsen er Extra Postens nye samarbejdspartner Giba Travel.
Deltagerne sejler med det moderne krydstogtskib Costa Serena. Sejladsen, der starter fra Barcelona, fører til store kulturelle oplevelser og seværdigheder kombineret med udsøgt forkælelse om bord.
Først er der byrundtur i Barcelona, før skibet sejler ud på sin rute langs Middelhavets kyst. Første landgang bliver Marseille, der er den ældste by i Frankrig, og den vigtigste havn i Middelhavet. Derfra sejler man over Middelhavet til Savona, en vigtig havneby, der ligger mellem Genova og Den Italienske Riviera. Herfra sejles der til Napoli, hvor H.C. Andersen tabte sit hjerte på sin dannelsesrejse i Italien.
På det videre togt lægges der til ved Catania, Siciliens andenstørste by beliggende syd for vulkanen Etna. Catania er en gammel handelsby og ganske anderledes end øens hovedstad Palermo.
Retur mod Barcelona når man Tunesien, hvor der lægges til ved den gamle by Tunis, som stammer tilbage fra 600-tallet. Her finder man bl.a. medinas labyrinter med smalle gange og passer, der står opført på UNESCOs verdensarvliste.
Et krydstogt er normalt ikke nogen billig ferieform, men man får faktisk rigtig meget for pengene. Man ser vidt forskellige byer, spiser udsøgt og slapper af på en helt anden måde, end hvis man skulle have samme oplevelser på en flyrejse med taxier, restaurationsbesøg og diverse ind- og udtjekninger på hoteller.
Krydstogtskibet Costa Serena kan måle sig med et eksklusivt hotel tilmed med indbygget udflugtsprogram. Hotellet bringer den rejsende rundt til seværdigheder, mens transporttiden bruges til  afslapning i skibets eksotiske og luksuøse omgivelser.

 

Ni dages krydstogt med det moderne skib Costa Serena rundt til Middelhavslandenes største seværdigheder koster for Extra Postens læsere 10.990 kr. pr. person.

Nærmere information
om rejsen og bestilling af samme skal ske til:
Giba Travel
Skovbovej 232 A
5540 Ullerslev
Tlf.  65 39 10 70
mail: info@gibatravel.dk
Henvendelse skal ske til Gina Banke

Med i prisen er følgende:
Fly Kastrup - Barcelona t/r
Lufthavnsskatter
1 x overnatning med morgenmad i Barcelona
1 x middag i Barcelona
Transport i henhold til dagsprogrammet
Byrundtur i Barcelona i forbindelse med transport til skibet
Otte dages krydstogt med Costa Serena
Måltider på krydstogtet
Dansk rejseleder

Ikke med i prisen er følgende:
Afbestillingsforsikring
Tillæg for eneværelse/kahyt
Drikkevarer
Drikkepenge til personalet på krydstogtet ca. 8 euro pr. dag pr. deltager
Drikkepenge til guider og chauffører beregn ca. 20 euro
Evt. ekstra arrangementer
Udflugtspakken på 2.890 kr. Udflugtspakken skal bestilles senest 30 dage før afrejse

Ved betalingen af rejsen betales et depositum på 2.500 kr. pr. person samt en eventuel afbestillingsforsikring. Restbeløbet indbetales to måneder inden afrejsen.

Lidt om Costa Serena
Costa Serena er inspireret af klassiske legender som Jupiter, Apollon, Bacchus og Klip. Alle guderne fra antikkens verden vil fortrylle dig med deres enestående charme og gyldne aura overalt på skibet.
Costa Serena er et skib,  der er inspireret af velvære, morskab og afslapning, barer og restauranter, rummelige panoramadæk, overdækkede svømmepøle med skydetag i glas, virtual reality og sportsområder.
Skibet har et 6.000 kvadratmeter stort wellnessområde fordelt på to etager. Det ene område er på 2.100 kvadratmeter og omfatter alene Samsara Spa wellness-center, som er et af de største spabade, der i øjeblikket findes på et krydstogtskib.
Costa Serena indeholder:
1.500 kahytter
5 restauranter
13 barer
5 jacuzzier
4 pools
6.000 kvm. spaområde
Arrangør af rejsen er Giba Travel.

Ni dages krydstogt til Middelhavslandene

Offentliggjort Sidst opdateret