Bjarne Nielsen foran den del af bunkerne, som indeholder den skiftende udstilling. I år bliver der sat fokus på besættelsen, og især modstandskampen i Danmark. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maribo Bunker- og Militærmuseum klar til en ny sæson
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO For et år siden rykkede et militærmuseum ind i den tidligere koldkrigsbunker ved Maribo Bibliotek, og med foråret på vej er Bjarne Nielsen klar til igen at invitere gæster ned under jorden. I år byder bunkeren på en udstilling om modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.
Igen er det en del af Bjarne Nielsens store samling, der danner rammen om udstillingen, men langt fra alt finder plads på museet på samme tid.
- Ser vi alene på de illegale blade, har jeg omkring 2.000 stykker, som er samlet sammen gennem 40 år.
Årets særudstilling byder ikke kun på blade, men også på nogle af de ting, der er blevet kastet ned. Det kan både være dele til produktion af våben og eksempelvis en dåse med kiks.
- Og den har aldrig været åben. Det vil være synd, for så er de virkelig hurtigt ødelagt, siger samleren.
Annonce
Bjarne Nielsen køber en stor del af det udstillede på messer, mens andet bliver afleveret fra folk, der har haft det gemt derhjemme. Og han kan stadig blive overrasket over, hvad der bliver afleveret.
- Jeg har fået indleveret tobaksvarer tilbage fra anden verdenskrig og tænkt over, hvorfor nogle dog gemmer dem. Men heldigvis har de gjort det, og det kommer mig til gode.
Maribo Bunker- og Militærmuseum slog dørene op sidste år, efter at militærudstillingen flyttede fra Sakskøbing, og Bjarne Nielsen er godt tilfreds med modtagelsen i de nye omgivelser.
- Sidste år havde jeg 287 betalende gæster, og i år har der allerede været 80, selv om vi ikke har officielt åbent.
Gæsterne i år er fra foreninger, som har ønsket en rundvisning, og det tegner godt for museet, der åbner rigtigt i påsken, hvor der fra torsdag til lørdag er åbent klokken 12 til 16.
Håbet er da også, at museet er på vej til at give overskud.
- Jeg har aldrig haft overskud på driften. Men jeg er gået fra et underskud på 10.000 kroner til et underskud på 2.500 kroner, så det går den rigtige vej, siger Bjarne Nielsen, der ser frem til at vise den nye udstilling til gæsterne.
Udstillingen indeholder også rester fra nogle af de krigsfly, der styrtede ned under anden verdenskrig. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde