Der var ikke meget at grine af i Nakskov Sejlklub da man i aftes gennemførte sankthansaften på Hestehoved uden bål. Selvfølgelig holdt man humøret oppe, men et fakkeltog med fakler af solceller er nu engang ikke lige så festligt som den rigtige vare.
Værst var det naturligvis, at det kolde blæsende vejr holdt gæster væk fra Hestehovedets ellers hyggelige havn, og at det kan betyde underskud efter sejlklubbens store forarbejde med arrangementet og de penge, der var sat på højkant.
Måske var det alligevel lidt til at grine af, at det gik galt fra starten, idet hønen til hønseskidningsbingo stak af fra start og gemte sin under en bil. Flere havde de følgende timer set den stolpre rundt i udkanten af festpladsen uden at den kunne indfanges. men heldigvis var en reservehøne medbragt så bingospillet kunne gennemføres korrekt.
Vejret forhindrede også de optimistjollesejlere fra sejlklubben i at vise deres kunnen. Hurtigbådssejladsen blev også aflyst i sidste øjeblik, idet det blev vurderet at folk ombord i båden ville blive så drivende våde i bølgerne, at det ikke ville være nogen oplevelse.
Falck mødte talstærkt op med al deres udstyr, men de mange børn i bilerne måtte venligt men bestemt smides ud af bilerne, da Falcks nyuddannede mandskab til højderedning blev kaldt til en akut syg mand på 150 kilo i Græshave, der skulle ned fra første sal til ambulancen.
Og så var det ikke slut med bøvl, da aftenens båltaler, Freddy Blak, skulle til mikrofonen på halvøen ud for sejlklubbens klubhus, hvor man i timevis havde afprøvet højttaleranlægget for at sikre, at talen kunne høres i den kraftige blæst. Så mange var begyndt at køre hjemad, så det blev besluttet at flytte talen til festteltet, og det er noget andet end en bålplads.
Hygge på Hestehoved Havn trods kuldenFoto: Per Klaaby
Peter Gade
pg@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet