Rederiet Scandlines opgiver ikke automatisk at sejle mellem Rødby og Puttgarden, når Femern-broen står klar i 2018.
- Vi håber, vi kommer til at fortsætte. Det kommer an på mange faktorer, men vi siger ikke, at det er slut. Færgerne, som vi bruger i dag, er 10 år gamle, så de vil være 20 år gamle i 2018, og en færge kan sagtens holde 27-28 år. Måske vælger vi et andet koncept med færre skibe, men det afhænger af udviklingen, siger koncernkommunikationschef for Scandlines Frank M. Havemann til Ritzau.
Meldingen er en trussel mod de beregninger, som aftalen mellem Danmark og Tyskland om en Femern-bro hviler på. Det antages i de økonomiske udregninger bag projektet, at færgerne lukker og alle biler og lastbiler flytter op på broen, som tilfældet har været på Storebælt. Derudover afhænger den miljøgevinst, som transportminister Carina Christensen pointerer, også af, at skibstrafikken bliver erstattet af biler på broen. /ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker