Sclerosen har vendt mit liv på hovedet

NAKSKOV Noget er galt, og det er blevet værre. Heidi Eggertsen ved det bare. Det er 2018, og for nylig er hun blevet sygemeldt fra sit arbejde på grund af svimmelhed.

Det er stress, tænker Heidi. Hun tager træningssko på, musik i ørerne og går en tur. Sådan har hun hevet sig selv op gang på gang, for musikken har en healende virkning. Men denne gåtur bliver anderledes.

- Pludselig begyndte mine ben at svigte mig, så jeg måtte gribe fat om en lygtepæl. Folk troede, at jeg var fuld, og da jeg skulle tilbage fra denne tur, måtte jeg slæbe mine ben efter mig. Her vidste jeg, at noget var galt, fortæller hun.

En skygge i hovedet

Heidis egen læge kan ikke komme med en diagnose, så hun får taget røntgenbilleder. Da de ikke viser noget, bliver hun sendt til en MR-scanning, som viser, at hun har gigt i hoften. En mere dyster besked har lægen dog også til Heidi:

- Jeg kan stadig huske, at lægen ringede til mig, mens jeg var nede og handle i Aldi. Her sagde hun til mig, at jeg havde en skygge i hovedet, men de kunne ikke gøre noget, så de ville sende mig videre. Det var noget af en besked at få mellem grøntsagerne, siger hun.

Lægerne har en fornemmelse af, hvad Heidi fejler, men inden de kan få det bekræftet, må hun igennem en rygmarvsprøve. En prøve, hun først får taget flere måneder efter den dystre besked i Aldi. Efter en nervepirrende ventetid og en smertefuld rygmarvsprøve kommer dommen: Lægernes bange anelser holder stik. Heidi har attakvis sclerose.

- Det har været underligt at opdage, at jeg pludselig ikke har styr på min egen krop. Jeg kan sidde og snakke, og pludselig vælter det hele bare for mig. Så bliver jeg stresset, og jeg kan ikke rumme noget, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg kan også mærke det i kroppen, når der er vejrskifte som lige nu. Så kan jeg have svært ved at komme ud af sengen. Jeg tvinger dog altid mig selv til at stå op for mine børns skyld, selvom de godt ved, at jeg kan have en dårlig dag. Børnene giver mig noget at stå op til, og det er vigtigt.

En anden, der har spillet en vigtig rolle gennem de første år med sygdommen, er Heidis kæreste.

- Vi begyndte at date inden diagnosen, og han var med til undersøgelserne. Da jeg fik besked, gav jeg ham valget, at han kunne forlade pigerne og jeg, og der ville ikke være nogen bebrejdelser. Her svarede han bare, at det var mig, han elskede og ville være sammen med, så sclerosen tog han med, husker Heidi Eggertsen.

Den kreative kur

Fra den ene dag til den anden var livet vendt op og ned for Heidi. Tidligere cyklede hun mange ture med sine to piger, ligesom hun gik 10-15 kilometer om dagen. Det kan hun ikke mere.

- Bare det at få vind i håret er en drøm. Det er fire år siden, jeg sidst har siddet på en cykel. Jeg ville gerne have en ladcykel med el, for det er det eneste, jeg kan klare, men jeg har ikke råd til sådan en, siger Heidi.

Den 39-årige kvinde er dog ikke typen, der giver op. Tværtimod. Vi møder hende i hjemmet i Nakskov, hvor spisebordet emmer af kreativitet. Og netop den kreative verden er blevet Heidis egen medicin.

- I dag bruger jeg meget tid på det kreative, hvor jeg blandt andet laver figurer ud af malede potter, ligesom jeg laver blomsterkranse og den slags til kirkegårde. Når jeg laver det kreative, er jeg helt væk. Så kan jeg glemme min sygdom for en stund. Det er fantastisk, at jeg kan forsvinde ind i min egen kreative verden, siger hun.

Der er brug for indsamlere

Heidi Eggertsen fortæller sin historie i håbet om, at mange vil melde sig som indsamlere til Scleroseforeningens indsamling 12. september. Pengene går nemlig til forskning, så det måske en dag kan helbredes.

- I dag kan jeg kun få medicin, der lindrer - ikke hindrer. Indtil videre har jeg kun haft det ene attak, jeg fik i hovedet, men når det kommer, så kommer det. Det kan man ikke gøre noget ved. Jeg har dog både en tro og et håb om, at det en dag vil være muligt at kurere sclerose, siger hun.