SE BILLEDER OG VIDEO: MARIBO SENDT TILBAGE TIL MIDDELALDEREN

MARIBO: Gågaden i Maribo genlød fredag høje metalliske hamrelyde og af fløjtetrut og citarspil, som ville have gjort enhver Errol Flynn-film misundelig.

Rundt om i gadebilledet kunne man se damer med hovedbeklædninger og mænd med kække uldhatte, der i hvert fald hverken var købt i No17 eller hos Zar.

Maribo blev grundlagt i middelalderen af den hellige Birgitta, da hun grundlagde sit kloster, og det var da også damen fra Vadstena, der var anledning til fredagens mærkværdige mode. Birgitta Dagene sætter i disse dage Maribo tilbage i tiden, hvor den lille by Skimminge blev til klosterbyen Marias bolig.

På den lille brandtomt i Østergade har Middelaldercentret bygget deres by op, og her kan man høre om diverse håndværk, der ganske sikkert også dominerede i Maribo på den tid.

De høje, metalliske hamrelyde kom henholdsvis fra ildsmeden og møntmesteren, der på hver deres måde producerede deres varer ved at svinge hammeren.

Mens ildsmeden havde gang i den store esse, var et mindre ildfad i gang ovre ved synåle-smeden, som ernærede sig ved at lave synåle, fiskekroge og andet småtteri. I ildfadet var brændslet nøddeskaller. Hasselnøddeskaller, der er det bedste, kan såmænd holde gløder i op til tre timer og få en varme på over 1000 grader, fortalte synåle-smeden.

Lækkert program

I kvindernes telt blev der hyggesnakket, mens der blev knyttet kantbånd og strikket huer. En særligt velhavende kvinde var uddannet i skrivefærdighed. Dengang skrev man latin eller med runer.

- Runer var hverdagsskriften. De var en del af vores historie og kultur, som vi var stolte af, fortalte skriversken, som netop var ved at kopiere en side fra en latinsk medicinbog fra 1402.

Sådan en side tager cirka halvanden time at skrive med fjer og blæk, og her må journalisten jo erkende, at det nok er meget godt, arbejdsredskaberne har udviklet sig lidt, så avisen kan udkomme lidt oftere.

En lille baby i barnevogn havde fået fat i et program for Birgitta Dagene og blev øjensynligt så begejstret, at det skulle spises i store mundfulde.

- Jeg har da hørt om at være glad for historie, men det her er da en ny måde at tilegne sig den på, grinede en af middelalderdamerne munter til moren, der febrilsk forsøgte at få papirlækkerierne ud af barnets utilfredse mund.

Men fik man så lidt mavekneb, var der skam også råd for det hos lejrens mediciner. Her kunne man få sennepsomslag lavet på pindsvinefedt eller blive åreladet i nakken, hvor den gode doktor lavede et lille snit og satte en lædersnor igennem, som patienten skulle hive i.

Efter ret kort tids sliden i snoren kom der noget gult slim ud af såret, og patienten blev varm. Og det tog doktoren som et tegn på, at den kolde og våde forkølelse havde forladt kroppen.

Hvis man ellers gik og var lidt små sløj, kunne det så også være, fordi nogen havde kastet et ondt øje på en. Var det elverfolket, måtte man fluks finde sig en sten med et hul i, så man kunne afsløre de ondsindede skabninger ved at kigge igennem stenen.

Og således gik hverdagen så muntert i middelalderens Maribo.

Ingen småkager

På stiftsmuseet var der madquiz på menuen. Her sad museumsinspektørerne Anne-Lotte Mathiesen og Signe Fog Mogensen fra Museum Lolland-Falster klar med en tidslinje, der løb fra år 1000 e.Kr. til år 2000 e.Kr.

En række madvarer som kartofler, brunt sukker, hvidt sukker, paprika, småkager, spegepølse og broccoli skulle så placeres på tidslinjen.

Broccolien var en joker.

- Vi har spist kål i mange hundrede år. Men lige broccolien er først kommet til Danmark for alvor cirka omkring 1920'erne. Og det er først for 25 år siden, man for alvor formår at dyrke den og bruge den i maden herhjemme, forklarede Anne-Lotte Mathiesen.

I middelalderen havde man allerede guf som marcipan, mandler, nelliker og peber.

- Tempelridderne tog en masse med hjem fra middelhavslandene og Mellemøsten. Så maden var faktisk meget krydret i middelalderen, fortalte Signe Fog Mogensen.

Her spillede klostret også en rolle, da de rakte ud efter verden, og dermed trak de også nye krydderier og spændende madvarer til Danmark.

Tilberedningen af mad i middelalderen skete mest over bål, og en del af vores nutidige madvarer er afhængige af et komfur, så dengang var der eksempelvis ingen småkager, fortalte museumsfolkene.

Pustede ilden ud

Når man nu ikke skulle sidde og nyde en småkage, kunne man jo i stedet riste lidt over den sagte ild. Senere på dagen optrådte Ildus Gøglicus med deres ildshow, og det trak mange interesserede til.

De kunne så se alternativ hårfjerning, ildsjongleren i alle mulige afskygninger og en lettere mandschauvinistisk ildgøgler, som kunne puste ild ud med rumpetten.

Birgitta Dagene fortsætter i dag lørdag med gnaveben, foredrag, pilgrimsvandring og musik. Programmet kan ses på www.birgittafestival.dk .