Det, der tidligere var et "badeland", blev mandag omdøbt til Lalandia Aqua Dome. Det skete, da bestyrelsesformand Flemming Østergaard klippede den røde snor over ind til feriecentrets seneste udvidelse:
Et udendørs område med spabad og bassiner, sauna-område og desuden en næsten hundrede meter lang vandrutschebane, der både slynger sig ud og ind.
- Tænk sig, nu kan man sidde i den opvarmede spapool, mens sneen daler ned - det bliver en speciel oplevelse, sagde Flemming Østergaard og henviste til, at det nyindviede område også bliver tilgængeligt om vinteren.
- Desværre har jeg glemt mine badebukser, undskyldte bestyrelsesformanden sig, da han efterfølgende nøjedes med at bese herlighederne "fra land".
Inde bag ved og nede under nybyggeriet er det hele stoppet med avanceret teknik. Blandt andet har Lalandia indført en ny vandbehandlingsteknik, som på en gang gør det muligt at spare på klor-tilsætningen og på både vand og energi-regningen.
Bestyrelsesformand Flemming Østergaard kunne ved selvsyn konstatere, at den nye vandrutschebane har en stor produktivitet: Det væltede ud med glade børn.Foto: Jan Knudsen
John Karlsen
jk@folketidende.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned