Se listen: Her lukker de for varmen de kommende dage
I øjeblikket er det fjernvarme, der arbejdes med i det omfattende arbejde i Nygade i Nakskov - og det giver kolde stuer og butikslokaler. Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
Lukningen skyldes, at fjernvarmeledningerne i Nygade skal renoveres.
En bygning bliver lynhurtig gennemkold på denne årstid, hvis der ikke er varme på varmeapparaterne.
Det mærker beboere og butiksindehavere i og omkring Nygade i Nakskov i øjeblikket, hvor fjernvarmen er afbrudt.
Det skyldes renovering af fjernvarmeledningerne i Nygade. Fjernvarmen vil der være afbrudt tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge i tidsrummet fra klokken 07.30 til cirka 16.30, oplyser Lolland Forsyning på Facebook.
Forsyningen beklager samtidig de gener, som afbrydelserne må medføre.
Adresserne uden fjernvarme er følgende:
Nygade ulige numre (3, 3a, 5, 9, 11 samt 15 til 33)
Nygade lige numre (4, 4C, 6 samt 12 til 34).
Tilegade lige numre 30-38.
Østergade 1.
Jernbanegade 1.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker