LOLLAND: Der ses med stor alvor på det serviceniveau, vaskerigiganten Elis har lagt for dagen over for en 89-årig dement borger, der bor i Kirsebærhaven.
Lolland Kommunes ældrechef Søren Wollesen har iværksat en undersøgelse, der skal klarlægge, hvordan det kunne ske, at vasketøj kom retur fra et industrivaskeri med uhumske, brune pletter og store plamager.
Er det sket før?
Den 89-åriges datter Inge Hyldquist Fals var på besøg i Kirsebærhaven, da vasketøjsposen kom retur fra vaskerigiganten Elis. Hun fandt en masse tøj med brune plamager og pletter og blev så vred, at hun fotograferede tøjet. Billederne sendte hun til alle byrådsmedlemmer i Lolland Kommune.
Søren Wollesen oplyser, at der er sendt en slags spørgeskema til personalet i ældreplejen, der håndterer den kommunale vaskeordning.
Annonce
- Vi skal finde ud af, om det er et enkeltstående tilfælde, eller om det sker i et større omfang, siger Søren Wollesen.
Den kommunale vaskeordning er udliciteret til Elis og gælder for de borgere, der er visiteret til hjælp til tøjvask.
Klokkeklart
I en kommunal vejledning til forebyggelse af smitte fremgår det, at borgere kan visiteres til hjælp til håndtering af vasketøj, og at borgere tilbydes vaskeordning via ekstern leverandør.
Tøjet burde være rent efter en tur på vaskeri. PrivatfotoPrivatfoto
"Hvis der er tøj, som er særlig snavset eller vådt tøj, lægges det i en plastpose med knude på, gerne tilført lidt vand, så vasketøjet ikke tørrer ind."
Retningslinjerne for plejepersonalet er dermed klokkeklare.
- Vi undersøger sagen og melder tilbage til byrådet og den pårørende, som har sendt billederne til os, siger Søren Wollesen.
Ikke første gang
Inge Hyldquist Fals har tidligere sagt til Folketidende, at hun flere gange har oplevet, at hendes mors tøj er kommet snavset retur fra vaskeriet.
"Tidligere har jeg bare smidt tøjet ud, men nu skal vasketøjet luftes offentligt", sagde Inge Hyldquist Fals.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde