SF vil have staten til at kompensere høj varmepris
Folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen mener, at staten bør hjælpe borgere, der har svært ved at betale høje varmeregninger. Foto: Philip Davali
Philip Davali
Varmepriserne er blevet så høje, at flere har brug for hjælp til at betale. SF mener, at staten bør træde til og hjælpe mindrebemidlede.
LOLLAND-FALSTER Priserne på varme er skudt i vejret - ikke kun lokalt, hvor en konflikt mellem Refa på den ene side og Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab på den anden har udløst voldsomme prisstigninger, men flere steder i landet. Uanset årsagen mener SF, at staten skal hjælpe dem, der har svært ved at betale de høje regninger.
- Vi ser regninger, der stiger 400, 500, 600 procent, og der er nogle, der har svært ved at betale regningerne, så vi vil gerne give et tilskud til de lidt gigantiske varmeregninger, vi har rundt omkring, siger det lokale folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen (SF).
Skal forhandles
Hvor store tilskuddene skal være, er det for tidligt at sige. For der skal først forhandles på Christiansborg og findes et flertal for idéen, og her er spørgsmålet, hvor mange penge der kan afsættes, og hvordan det defineres, hvem der er i målgruppen.
- Vi har indkaldt finansministeren til møde - også for at tale om, hvad vi gør fremadrettet, siger Anne Valentina Berthelsen, der dog gerne ser, at tilskuddene kan blive på flere tusinde kroner pr. husstand.
Hun har også en klar idé om, hvem der bør komme i betragtning.
- Folk på overførsler, enlige mødre, førtidspensionister, studerende. De familier, der har lav indkomst. Men det afhænger også af, hvordan man bor, og hvilken varmeforsyning man har, påpeger hun.
Og staten har råd til det, mener SF, som foreslår, at tiltaget finansieres af salg af CO2-kvoter, som i øjeblikket giver staten ekstraordinært store indtægter.
- V håber, at regeringen kan se noget musik i forslaget, siger Anne Valentina Berthelsen, som har indtryk af, at Enhedslisten ser positivt på forslaget.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde