SHELTERE ER DØD EN STILLE DØD
Shelterne skulle stå på den grund, hvor Nakskovs gamle feriekoloni ved Stødby Strand lå. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Projekt ved Stødby Strand droppet af byrådet.
STØDBY STRAND: Stødby Strand Feriekoloni for kommunens børn og unge blev lukket i starten af 2017 på grund af et massivt angreb af skimmelsvamp og revet ned i 2019, hvorefter et arbejde for at etablere sheltere blev sat i gang.
På et digitalt informationsmøde i februar 2021 gav enkelte af naboerne i sommerhusene i Stødby Strand Grundejerforening udtryk for, at de frygtede for larm samt spontane nattefester, hvis andre end børnehaver og skoleklasser skulle finde på at slå sig ned.
Siden har Lolland Kommune meddelt landzonetilladelse til shelterprojektet på Mensalvej 2 og Stødby Strandvej 15, og der har været afsat cirka en million kroner til projektet.
Pengene er i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2023 fjernet, og projektet har lidt en stille død.
- Beslutningen var at bygge store sheltere og en bålhytte på Stødbygrunden. Tilsvarende faciliteter er allerede etableret i Naturlandet-projekter. Det er derfor vurderingen, at tiden er løbet fra den gamle beslutning, lyder det kort i et mailsvar fra borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Det tidligere byrådsmedlem Leif Utermöhl (S), der kæmpede for shelterne i forrige byrådsperiode sammen med Jørgen Rassi Rasmussen (S) og Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme), siger, at han er ærgerlig over at høre det.
- Det var et godt projekt, forsikrer han.
Marie-Louise Brehm Nielsen synes også, at det er ærgerligt, for der er ingen shelter i det område, påpeger hun.
- Men der har været uenighed om, hvordan shelterne skulle bruges. Om det kun skulle være for foreninger, eller om alle skulle kunne bruge dem. Jeg synes selv, at de skulle være offentlige, men nu virker det, som om at projektet er opgivet, fordi naboerne ikke ønskede dem, siger hun til Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned