Vicepolitikommissær Ole Tøger Rasmussen, 47 år, lægger ikke skjul på, at det er vemodigt at tage afsked med kollegerne på politistationen i Nakskov. Men som følge af politireformen nedlægges hans stilling i Nakskov, og på lige fod med så mange andre politifolk rundt omkring i landet har han været nødt til at søge en ny stilling inden for etaten.
- Når det nu skal være, tror jeg, det er godt, at man kommer et helt nyt sted hen, når man skal begynde på noget nyt, siger han.
Mandag morgen klokken 8 tiltrådte han i en ny stilling på Vordingborg Politistation, som var den nordligste grænse for, hvor langt han ville køre fra bopælen i Nakskov.
- Jeg bliver sektionsleder for en gruppe på 11 mennesker. Jeg får ansvaret for særlov, det vil for eksempel sige jagtloven, færdselsloven, dyreværnsloven, mark- og vefred, udlændingeloven... alt det, der ikke lige passer ind andre steder. Jeg skal ikke selv sidde med enkeltsager, men alle sager kommer i princippet forbi mit bord, fordi kvalitetskontrollen er mit ansvar. Derudover skal jeg beskæftige mig meget med forebyggende arbejde, og det er godt, for jeg interesserer mig meget for SSP-arbejdet (samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, red.)
- Men samtidig får jeg også ansvaret for alle transportopgaverne i Vordingborg. Det bliver mit ansvar, at der er folk nok til for eksempel at sørge for, at en arrestant kan hentes i Vridsløse og køres til retten i Vordingborg. Heldigvis må jeg godt tage personale andre steder fra på stationen, hvis det kniber. Her kommer det nok Ole Tøger Rasmussen til gavn, at han i kraft af sin funktion som personaleleder er vant til at håndtere forskellige typer af samtaler.
Læs meget mere i Folketidende mandag.
Ulla Rüth
ur@folketidende.dk
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker