Skal have tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen
Bente Borreskov og Henning Rasmussen (billedet) stemte imod forslaget om at dele et nybyggeri op i to dele og give nedrivningstilladelse til hele Grandfeldts Gård, når første byggefase er klar. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Kommune er næsten klar til at give nedrivningstilladelsen.
MARIBO Den sidste time for købmandsgården Grandfeldts Gård rykker nu hastigt nærmere. Torsdag sagde Lolland Kommunes økonomiudvalg ja til at dele et fremtidigt byggeprojekt på grunden op i to dele og dermed åbne for at nedrive købmandsgården, når første byggefase er på plads.
For at fremme processen på den bedst mulige måde er kommunen blevet enige med Slots- og Kulturstyrelsen om en tættere dialog.
- Styrelsen har sagt ja til at indgå i et konstruktivt samarbejde, som skal være med til at sikre, at facader med videre spiller rigtigt ind med de omkringliggende bygninger og med middelalderbyen, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
En del af købmandsgården ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen, og så plejer man normalt kun at måtte bygge på fundament, men ifølge borgmesteren er Slots- og Kulturstyrelsen åbne over for andre løsninger.
- Der er ikke tale om, at byggeriet skal være større end det nuværende, men det kan få en lidt anden placering.
Da sagen blev behandlet i teknisk udvalg, blev tommelfingeren også vendt op, men Bente Borreskov (EL) og Din Stemmes Henning A. Rasmussen stemte imod at dele byggeprojektet op i to dele.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned